Forplantning og Arvelighed

97 af det første langsomtvoksende Planter, af det sidste hurtigvoksende; med andre Ord: Afkommet gengiver Ophavets Egenskaber, og disse var igen fremkaldte af de forskellige Livskaar. Disse Re- sultater er meget vigtige; men det vilde dog være heldigt, om Forsøg som disse kunde gennemføres i flere Slægtled, og dertil egner Skovtræerne sig na- turligvis ikke; derfor har nogle Forsøg over Korn- arternes Udvikling i forskellige Egne af Evropa, som er anstillede af Nordmanden Schübeler, Krav paa Interesse, da de netop er foretagne igen- nem flere Generationer. Schübeler undersøgte Kornarternes Trivsel bl. a. i forskellige Egne af Norge og fandt derved, at Byg, som fra sydligere Egne bragtes til nordligere, fik en kortere Vækstperiode og modnede sit Korn i kortere Tid end paa de gamle Voksepladser, hvorfor det har faaet Navnet „Snarkorn”. Bringes dette ,,nye” Byg efter nogle Generationers Forløb tilbage til de sydlige Egne, viser det sig mærkeligt nok, at det nu har en Voksetid, som er betydelig kortere end de tilsvarende Prøver, som i Mellemtiden stadig har været dyrket her; med andre Ord: det viser sig ogsaa her, at den Forandring, som er foregaaet med Ophavsindividerne, gentager sig hos Afkommet; dette er imidlertid ikke meget bestandigt, dets Voksetid bliver i de følgende Aar længere og læn- gere, indtil der ingen Forskel er mellem det og det oprindelige Byg. Dette Forsøg er imidlertid ikke helt overbevisende. De almindelige Bygstammer er, som tidligere fremhævet, ikke rene, men kan opløses i et større Antal Rene Linjer, som bl. a. afviger meget i Tidlighed; Svaløf-Forædlingsanstalten har kunnet isolere en Del forskellige Former, som afveg meget i denne Henseende. Det kunde da være rime- ligt at antage, at de sildige Linjer ikke har kunnet Kolpin Ravn: Forplantning og Arvelighed.