Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Om elektriske Gnister. 55 papir. Nøjagtige Tal kan ikke gives; men rg kan f. Eks. for n — 25 blive lige saa stor som Tmin, den totale Forsin- kelse altsaa fordobles. Ved groftpudsede Elektroder kræves under de nævnte Forhold som Regel flere Hundrede Gnister til at opnaa en sikker iagttagelig Værdi af rg. Den omhandlede Maalemetode er dog ikke særlig vel- egnet til Bestemmelse af Ekstraforsinkelsen rg, idet denne først antager større Værdier, naar Tmin er saa stor, at den falder udenfor det Omraade, indenfor hvilket vi for Tiden kan foretage nogenlunde nøjagtige Maalinger. Vi skal derfor kort omtale en anden Fremgangsmaade til Belysning af disse Forhold, nemlig den af H. Hertz1 ved Opdagelsen af den foto-elektriske Virkning af det ultraviolette Lys benyt- tede Opstilling. Denne bestaar i Hovedsagen af en Gnist- induktor, hvis Gnistrum med tilhørende Elektroder kan ud- sættes for Bestraaling med ultraviolet Lys, f. Eks. fra en elektrisk Gnist eller fra en Lysbue. Som nævnt i Indled- ningen paaviste Hertz, at Gnisten lettere fremkommer, naar Elektroderne (særlig Katoden) bestraales af ultraviolet Lys, end naar dette ikke er Tilfældet. Andre Forskere har paavist, at det alene er Katoden, det kommer an paa, og at Virkningen fremkommer ved, at det ultraviolette Lys frigør Elektroner fra Katodens Overflade. Endelig har E. Warburg2 paavist, at det ikke er Gnistspændingen, der nedsættes under Paavirkningen af det ultraviolette Lys, men derimod Gnistforsinkelsen, der formindskes. Denne Opfattelse stemmer godt med de HERTz’ske Forsøg, idet en Formind- skelse af Gnistforsinkelsen ved Gnistinduktorens kortvarige Spændingsstød vil bevirke en Forøgelse af den opnaaelige Gnistlængde. 1 H. Hertz: Wied. Ann. 31, p. 983—1000. 1887. 2 E.Warburg: Wied. Ann. 59, 1—16.1896; Wied. Ann. 62,385—395.1897.