Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
5) Hjul vær ker.
Til at overfore en Omdrejningsbevægelse fra en Aksel til
en anden, som ikke ligger i Flugt dermed, bruges i Alminde-
lighed et Hj tilværk, bestaaende af 2 Hjul, et paa hver af
Akslerne, og forbundne paa saadan Maacle, at det ene Hjul
ved sin Bevægelse tager det andet med sig..
Hjulværkerne kunne enten virke ved Friktionen paa
deres glatte Overflader, mod hvilke der udøves et vist Tryk,
eller ved Indgribning af Tænder, anbragte paa deres
Overflader. Hver af disse Slags kan atter være direkte
virkende, naar de umiddelbart berøre hinanden, eller indirekte
virkende, naar der indskydes et bøjeligt Mellemled (Rem, Snor,
Kjæde), som er i Berøring med dem begge. Der haves altsaa:
a) Direkte virkende Friktionshjul, eller simpelthen Frik-
tionshj ul.
b) Indirekte virkende Friktionshjul, der kaldes Remskiver,
Tov- eller Snor ski ver, eftersom det er en Rem, et
Tov eller en Snor, der overfører Bevægelsen fra den ene
til den anden.
c) Direkte virkende Tandhjul, eller simpelthen Tandhjul,
cl) Indirekte virkende Tandhjul, eller Kj ædeskiver.
a) Friktion s hj ul.
Disse udmærke sig fremfor Tandhjul ved at give en Be-
vægelse uden Stodj medens de, i Sammenligning med Rem-
skiver, der ligeledes give en stødfri Bevægelse, udmærke sig
ved at være anvendelige til Aksler, der ligge nær ved hin-
anden, og ved at kunne taale stor Periferihastighed uden at
hindres af Centrifugalkraften. Ved Siden heraf have de dog
flere væsentlige Ulemper, hvorfor de sjeldnere bruges.
Beskaffenheden al Overfladen har Betydning, ider iler
gjælder om at tilvejeskaffe saa stor Friktionskoefficient sow
mulig. Der kan gjennemsnitlig regnes:
lo r S to b ej ern paa Støbejern . . . . /z = 0.1g
— Støbejern paa Træ................p = O--jQ
— Støbejern paa Læder...... >/. = 0.28.