Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Remme. De maa beregnes for en noget mindre Spænding end
ovenfor angivet, og Skiverne maa helst være store.
Bomulds-, Hampe-, Kamelhaars- og Kautschukremme bruges
undertiden istedetfor Læderremme. Disse Materialer saavel-
som forskjellige andre kunne under visse Forhold, navnlig i
fugtige.Lokaler have Fordele fremfor Læderet, men til Remme,
der skulle flyttes ved Gafler fra den ene Skive til den anden,
(se Pag. 93), kunne de ikke bruges, fordi de hurtigt slides i
Kanterne og ødelægges ved Glidningen mod Gaffelgrenene.
Remmens Spænding vedligeholdes dels ved Materialets
Elasticitet og dels derved, at Remmen paa Grund af sin Egen-
vægt hænger i en flad Bue mellem Skiverne.. Forat det sidst-
nævnte Forhold, der har en ikke ganske ringe Betydning, skal
kunne gjøre sig tilstrækkelig gjældende, bør Remmen helst
løbe vandret eller næsten vandret, og Skiverne maa ikke ligge
for nær ved hinanden. Remme, der løbe lodret eller næsten
lodret, ere vanskelige at holde i Orden og'bör saavidt mulig
undgaaes.
Strammeruller (Fig. 111) bruges undertiden for at
kunne holde Remmen tilstrækkelig spændt, selv om den har
strakt sig noget. En Strammerulle kan enten med Haandkraft
flyttes ind imod Remmen og spændes fast, eller den kan
trykkes mod Remmen ved en Vægt Strammeruller»® bnr an-
bringes paa den slappe Part af Remmen, da derved Trykket
derpaa, og altsaa Tapfriktion og Bojningsmodstand blive saa
smaa som muligt. Diametren maa ikke gjøres for lille, da
Remmen skal bøje sig derom, selv om det kun er paa et lille
Stykke.
Remskivernes krumme Overflade, der skal mod-
tage Bemmen, gjores enten cylindrisk eller svagt buet.
Paa en cylindrisk Overflade kan Remmen ligesaa vel ligge
paa det ene Sted som paa det andet, og denne Form bruges
derfor i Tilfælde, livor man vil, at Remmen skal kunne flyttes
med Lethed, hvorimod Remmen paa en hvælvet Overflade altid
vil stræbe at holde sig paa Toppen af Krumningen.
Grunden hertil vil lettest forstaaes ved at betragte en
Rem liggende paa en Kegleflade (Fig. 112). Naar Keglefladen