Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
92 Remme. De maa beregnes for en noget mindre Spænding end ovenfor angivet, og Skiverne maa helst være store. Bomulds-, Hampe-, Kamelhaars- og Kautschukremme bruges undertiden istedetfor Læderremme. Disse Materialer saavel- som forskjellige andre kunne under visse Forhold, navnlig i fugtige.Lokaler have Fordele fremfor Læderet, men til Remme, der skulle flyttes ved Gafler fra den ene Skive til den anden, (se Pag. 93), kunne de ikke bruges, fordi de hurtigt slides i Kanterne og ødelægges ved Glidningen mod Gaffelgrenene. Remmens Spænding vedligeholdes dels ved Materialets Elasticitet og dels derved, at Remmen paa Grund af sin Egen- vægt hænger i en flad Bue mellem Skiverne.. Forat det sidst- nævnte Forhold, der har en ikke ganske ringe Betydning, skal kunne gjøre sig tilstrækkelig gjældende, bør Remmen helst løbe vandret eller næsten vandret, og Skiverne maa ikke ligge for nær ved hinanden. Remme, der løbe lodret eller næsten lodret, ere vanskelige at holde i Orden og'bör saavidt mulig undgaaes. Strammeruller (Fig. 111) bruges undertiden for at kunne holde Remmen tilstrækkelig spændt, selv om den har strakt sig noget. En Strammerulle kan enten med Haandkraft flyttes ind imod Remmen og spændes fast, eller den kan trykkes mod Remmen ved en Vægt Strammeruller»® bnr an- bringes paa den slappe Part af Remmen, da derved Trykket derpaa, og altsaa Tapfriktion og Bojningsmodstand blive saa smaa som muligt. Diametren maa ikke gjøres for lille, da Remmen skal bøje sig derom, selv om det kun er paa et lille Stykke. Remskivernes krumme Overflade, der skal mod- tage Bemmen, gjores enten cylindrisk eller svagt buet. Paa en cylindrisk Overflade kan Remmen ligesaa vel ligge paa det ene Sted som paa det andet, og denne Form bruges derfor i Tilfælde, livor man vil, at Remmen skal kunne flyttes med Lethed, hvorimod Remmen paa en hvælvet Overflade altid vil stræbe at holde sig paa Toppen af Krumningen. Grunden hertil vil lettest forstaaes ved at betragte en Rem liggende paa en Kegleflade (Fig. 112). Naar Keglefladen