Maskinlære

drejes rundt i Pilens Retning, saa den betragtede Rempart vikler sig paa, vil denne Part stille sig, som Figuren viser, fordi der trækkes stærkest i den Rand, ved hvilken Keglens Omkreds er størst, da der jo nemlig her for hver Omdrejning af Keglen vil opvikles en større Længde af Remmen end ved den anden Rand. Hvert paafølgende Element af Remmen vil da lægge sig højere op paa Keglen end det foregaaende, og Remmen vil altsaa vandre op ad Keglen. Anvendes dette paa en Remskive, betragtet som en Dobbeltkegle, indsees, at Remmen kun kan være i Ligevægt midt paa Skiven, og at den vil stræbe henimod denne Stilling, naar den fores ud derfra. Skivens Krumning maa dog ikke gjøres større end nød- vendig for at holde Remmen derpaa, thi Remmen lider ved saaledes at faa Midten stærkere strakt end Randene, især paa Skiver med ringe Diameter. Da det navnlig er den stramt paaløbende Part, som lider derved, er det foreslaaet (af Gehrke) kun at hvælve den drevne Skive og lade den drivende være cylindrisk. Standsning og Igangsætning af den drevne Aksel iværksættes let, naar Remme bruges som Overforingsmiddel. Der bruges da fast og Los Kemskive (Fig. 113). Paa den drevne Aksel anbringes de 2 Remskiver f og Z, hvoraf f er kilet fast paa Akslen, medens l sidder lost derpaa, hindret i at forskyde sig ved den faste Skives Nav og Stopringen s. Paa den drivende Aksel sættes en bred Remskive med cylindrisk Overflade, en saakaldet Tromle, og Remmen føres fra denne til henholdsvis f eller l. Remmen Hyttes ved en Udrykker, en Stang, som med en Gatfe] eller Bøjle griber om Remmen. Smaa Remme kunne ogsaa Hyttes med Haanden. Fig. 113a viser, hvorledes det kan indrettes, naar Skivernes Aksel ligger under Loftet, hvilket ofte er Tilfældet med Arbejdsmaskiners Forlagsaksler. Gaffelgrenene a sidde paa en forskydelig, vandret Stang med en Slidse, hvori indgriber en Tap c paa Vægt- stangen d, der kan svinges 180° om den faste Tap e, hvorved Stangen med Gaffelen flyttes et Stykke = 2ce. f er en Vægt, g en Snor, hvorved Vægtstangen svinges.