Maskinlære

95 a og Remlængden /, samt den paa den mindste Skive om- spændte Bue <p, faaes l = 2a sin -j- R(2rr— (f>) + r<p og, naar samme Rem skal passe over 2 andre Skiver med Radier Rx og r1? maa man have Z — rx ipx — 2 a sin 2x - (59) og Rx—rx = acos-^1..................(60) Desuden maa der være givet Disse Ligninger kunne ikke løses med Hensyn til Rx, rx og hvorfor man maa prøve sio' frem. I Almindelighed er (pv saavelsom ikke meget forskj ellig fra tt, navnlig naar a er stor i Sammenligning med Radierne, hvorfor som første Tilnærmelse tages <p — <px = tf, der giver Rr = R} +7»!.........................(62) Denne Ligning kombineret med (60) og (63) giver da et System af Værdier, som saa. kunne verificeres ved at bruge (59). «SO) og (61). Oftest tages dog a saa stor, at man kan bruge det første Sæt Værdier, og altsaa støbe Skiverne efter samme Model selv i Tilfælde, hvor a er forskjellig. Fejlen vil kun bevirke, at Remmen ligger lidt strammere over nogle, og lidt løsere over andre af Skiverne. For Trappeskiver med krydset Rem vil, som det let kan bevises, Relationen (62) gjælde eksakt uafhængig af a. En krydset Rem er dog uhen- sigtsmæssig ved Trappeskiver og bruges derfor sjeldent. Undertiden ønskes en kontinuerlig Forandring- i Hastig- heden ved Remtræk. Dette kan opnaaes ved Kegletromler. Remmen vil her, efter hvad der er sagt Pag. 92 om en Rem paa en Kegleflade, have Tilbøjelighed til at vandre tilhøjre paa den ene Kegle og tilvenstre paa den anden, altsaa lægge sig skjævt. For at formindske denne Virkning gjore^ Keglerne