Maskinlære

96 slanke, Topvinklen ikke over 10—12°, desuden gjores Remmen smal, og begge de paaløbende Parter føres af Gafler. Efter EvWWf'éf sägt onfTrappeslivér^Tivor’FörmTerT‘(6^)’' kun har Gyldighed for krydset Rem, vil man indse, at Kegletromlerne strængt taget kun ved Benyttelsen af krydset Rem skulle have retliniede Frembringere, medens ellers begge eller dog den ene af Tromlerne bor liave knimliniede Frembringere, som antydet punkteret, saaledes at samme Remlængde passer paa hvert Sted af Tromlerne. Remskiverne forfærdiges oftest af Støbejern, undertiden af Smedejern eller Træ. Lange Tromler,_Kvörpaa flere Remme skulle lobe, kunne faa 2 Støbej ernsnav med Arme og derover en Træklædning til at danne den krumme Overflade (Fig. 117). T ræs kiv er gjøres massive og bor, naar de ikke ere ganske srnaa, sammensættes af~flere Lag Træ saaledes, at der overalt vender Endetræ imod Omkredsen. Herved sikres de lettest mod at blive urunde ved Indtørring. Støbej ernsskiver (Fig. 118) faa imellem Navet og Ringen et System af Arme, hvis Antal i Reglen ligger mellem 4 og 8. Deres Tværsnit er elliptisk med den største Akse i Skivens Plan, hvorved Liiftmodstanden formindskes, hvad der navnlig har Betydning ved hurtigtløbende Skiver. Armene kunne gjøres_krumme (Fig. 118) forat formindske de Spæn- dinger, som indkomme i Materialet ved selve Støbningen paa Grund af, at Navet sidst afkjøles og trækker sig sammen. Nu foretrækkes ofte lige Arme (Fig. 119). Ved store Skiver kan man da, foraf undgaa Støbespændinger, dele Navet, f. Eks. i 3 Dele ved Blikstykker (besmurte med Ler), som ind- lægges i Formen. Spalterne mellem Navets Dele udfyldes siden med Bly, og der lægges en Jernring varm om Navet ved liver Ende. Skivernes Dimensioner bestemmes efter forskjellige empiriske Formler. Bach foreslaar: Skivens Brede bx = lera1.16.......(63) Ved uregelmæssig løbende Kemme ved krydsede og lialv- krydsede Remme tages bx noget større.