Maskinlære

108 egentlige Tovskiver, da Tovet bøjes derom, hvorvel kun paa en lille Bue. Under den slappe Part kunne de have noget mindre Diameter. Stativerne for Skivsrnß maa som Følgø af Tovots stoiø Nedsænkning være høje. Oftest lægges den slappe Part, der har den størstFNedsænkning, nederst, men undertiden lægges den øverst for at kunne nøjes med mindre Højde paa Stativerne. Materialet i disse kan være Træ, Jern eller Murværk. De maa alle være saa stabile, at de kunne taale Trækket i Tovets Parter. Dette gjælder ogsaa for Mellemstationernes Vedkom- mende, da et Tov kan springe. For Bærer uliernes Stativer er dette dog ikke nødvendigt. Skal Retningen af Tovledningen forandres, kan det ske ved paa det tilsvarende Sted at lægge en Station med 2 Tov- skiverT hvis Aksler ere forbundne veel koniske Tandhjul. Der kan ogsaa bruges 2 vandrette Lederuller til at forandre de 2 Tovparters Retning. Spændingerne i Tovparterne, P og p, regnes gjerne lige- som for Remskiver, P = 2Q og p == Q, hvor Q er Kraften i Skivens Omkreds. Tages Hensyn til Centrifugalkraften maa „1—— ----- ■ " ' 2 der yderligere tilføjes Leddet (se 53 a og 54a) til hver äf dem. Tovets Dimension er bestemmes efter P, idet der dog samtidig tages Hensyn til den Spænding, der indkommer ved Tovets Bøjning om Skiven. Kaldes Antallet af Traade n, hver Traads Diameter d og den fra P hidrørende Spænding pr. Dcm kx, faaes P = 2Q = kx ______________(74) Idet en enkelt Traad bøjes med en Krumningsradius = Skivens Radius ~ , faaes en Spænding k2 af den yderste Fiber bestemt af El Bøjningsmomentet = yj) ^2^ eHer £ L-lLvl A/n -----