Maskinlære

152 men denne ska] tvertimod hjælpe med ti] at slæbe Masserne, altsaa afgive Arbejde; der er altsaa Træk i Plejlstangen. I Slutningen af Slaget er der derimod Tryk i Plejlstangen, og i Overgangsstillingen er netop P = (). I denne Stilling, hvor Tryk og Træk skifter, vil Stedet fremkomme, som det nedenfor nærmere skal paavises. Maksimumshastigheden vil altsaa være overskredet, naar Tryk og Træk skifter i Labet af Slaget; Tilfældet lig. 174, AH negativ, maa derfor undgaaes. Man ser, at hvis man lod den samme Maskine arbejde med Damp af højere Spænding, vilde der ogsaa kunne tilstedes større Ordinat, AE, uden at Tilfældet Fig. 174 indtræffer. Deraf følger, at hurtiggaaende Maskiner bør arbejde med h«j t Damptryk. Stød kan ogsaa fremkomme ved den i Fig. 175 viste Form af Diagram. Her er Fyldningsgraden saa lille, at Trykket under Ekspansionen synker for stærkt, og Kurven HIK faar nogle negative Ordinater. Tryk og Træk skifte her to Gange, eller der kommer to Stød i Løbet af Slaget. Ogsaa dette Til- fælde maa naturligvis undgaaes. Som man véd, vil et stort Begyndelsesdamptryk fordre en ringe Fyldning, naar Dampen skal udnyttes økonomisk (ialtfald i én Cylinder), og derved vil man, naar Damptrykket forøges ioi dt uiidgaa Tilfældet tig. 174, lobe Fare for at kornins i Tilfældet Fig. 175. Har man fundet et vist bestemt Damptryk, ved hvilket netop Tilfældene Fig. 174 og 175 ere undgaaede, da haves deri det Damptryk, som for den paagjældende Maskine tilsteder Maksimum af Hastighed. Vægten, G = Mg, af de frem- og tiJbagegaaende Masser varierer naturligvis meget. Derimod er ~, hvor F er Stempel- arealet, mere konstant. Slaglængden, s, spiller dog ogsaa en Rolle, idet Stængernes Vægt jo vokser med deres Længde. Især gjælder dette om store Maskiner, medens Stængernes Vægt ved smaa Maskiner er forholdsvis uden Betydning i Sammen- ligning med Stempel, Krydshoved og Plejlhoveder. For smaa • . . . C1 Maskiner (af iøvrigt ens Type) vil derfor ~ være nogenlunde