Maskinlære

153 konstant, ved større vil snarere være tilnærmelsesvis konstant. Fs Radin ger angiver saaledes for faststaaende Landmaskiner: Højtryksmaskiner med l < 0.7m, ~ = 0.28 Kgr. - Z>0.7m, -=-=0.40 - r s (jr Lavtryksmaskiner med l < 0.9“, -j? == 0.20 - — - l> 0.9m, ~ = 0.22 - . Fs Ved Højtryksmaskiner forstaaes Maskiner uden Fortætning, ved Lavtryksmaskiner saadaime med Fortætning. Tallene, der naturligvis kun ere omtrentlige Middeltal, forudsætte Stemplet af Støbejern og Stængerne massive som sædvanligt. De kunne bruges til en foreløbig Undersøgelse, der siden verificeres, naar Delene ere konstruerede, og deres Vægte beregnede. At man ved hurtiggaaende Maskiner maa søge at ind- skrænke Masserne M til det mindst mulige, er en Selvfølge. S to den es Fremkomst ses af den skematiske Fig. 176, som fremstiller Plejlstangshovedet og Krumtappen. Ålellem Tappen og Ojet er der et Spillerum, f. Eks. 0.1—0.5mm, der paa. Figuren er vist meget overdrevent. Tænkes Bevægelsen at ske i Pilens Retning, og Overgangen fra Træk til Tryk i Plejl- stangen at foregaa i A, saa vil Forbindelsen mellem Plejlstang og Tap være ophævet en lille Tid, og først i en senere Stilling, Ax, indhenter den bageste Side af Ojet Krumtappinden, og da fremkommer Stødet. Damptrykket har nemlig over- ført Arbejde paa Stemplet under Gjennemløbet af Vejen, hvor s svarer til Spillerummet, sx til den Vej, Krumtappen imedens har gjennemløbet, og hele dette Arbejde skal nu dels tilintetgjøres, dels overføres til Krumtappen ved Stødet. Selv om nu ogsaa baade s og ere meget smaa, kan dog Stadet let blive betydeligt. Paa samme Maade fremkomme Stød andre Steder bl. a. ved Krydshovedets Tapper og ved Glideklodserne. 1 D-ødpunkterne eller deres umiddelbare Nærhed maa der- imod nødvendigvis Tryk og Træk omskifte. At dette sker