Maskinlære

154 uden noget kjendeligt Stød, hidrører dels fra, at Hastigheden er = O, og som Folge deraf = 0, og dels fra, at der ved Kompressionen og ved den gradvise Oplukning af Kanalerne er sorget for, at Damptrykket ikke pludseligt skifter, og at Trykket paa Stemplet omtrent er = 0, medens Spillerummet, s, gjennemløbes, saa Stødets Arbejde ogsaa omtrent er = 0. At Trykket ikke pludselig skifter fra en endelig negativ til en endelig positiv Værdi, har ogsaa Betydning, thi en saadan pludselig Omskiften af Kraften (Indikatordiagram med aldeles skarpe Hjørner) vilde give Stod i lydpunkterne paa Grund af Stængernes pludselige Længdeforandringer. I det foregaaende er for Kortheds Skyld kun Stempelslaget henimod Krumtappen taget i Betragtning. Dette er dog ikke nok, begge Slag bor undersøges, thi Forholdene blive ikke ens for dem begge. I Fig. 172 a er saaledes Kurverne tegnede for Slaget bort fra Krumtappen, svarende til Fig. 172. Man ser. at paa Grund af Kurven EFG's forandrede Beliggenhed bliver Horisontaltrykkurven en anden. Dette skyldes Plejl- stangens Indflydelse; vil man betragte denne Stang som <x lang, blive Forholdene ganske ens under de 2 Slag. * ) Maskinens Svingninger. En Maskine med Krum- tapbevægelse, f. Eks. en Dampmaskine, vil paa Grund af de frem- og tilbagegaaende Masser have Tilbøjelighed til at svinge eller rokke frem og tilbage. Fig. 177 anskueliggør dette. Er Dampclifferenstrykket i et vist øjeblik Q, saa vil Cylindren trykkes i sin Længderetning af denne Kraft. Er nu Hastig- heden saa lille, at der kan abstraheres fra Massernes Indfly- delse, vil ogsaa Horisontal kraften paa Krumtappen have samme Størrelse og i modsat Retning, Maskinen vil altsaa staa rolig. Er derimod Hastigheden starre, bliver Horisontaltrykket Q~ P. hvor P snart er positiv snart negativ. Maskinen vil altsaa som en Helhed snart stræbe at flytte sig i den ene Retning snart i den modsatte. Dette mærkes især paa Lokomotiver, Lokomobiler o. a. Maskiner, der ikke have et fast Fundament. Vilde man ophæve denne Virkning, kunde det ske ved paa Radius R og diametralt modsat Vortetappen at anbringe en Modvægt = Vægten af de frem- og tilbagegaaende Masser.