Maskinlære

155 M v2 Man fik da nemlig en Centrifugalkraft = - og derved en Mv2 Horisontal kraft = —^-cos«, hvilket tilnærmelsesvis er = P h af (105). For l = oo bliver det nøjagtigt = P. Den anbragte Masse vil saaledes tilnærmelsesvis ophæve den nævnte Svingen af Maskinen og desto fuldstændigere, jo længere Plejlstangen er i Forhold til Krumtappen. Istedetfor Massen M paa Radius R kan naturligvis sættes jn mindre Masse/paa en større Radius; og, hvis der f. Eks. findes 2 Sving- ‘ hjul'et paa hver Side af Krumtappen, kan der sættes 2 Masser, en paa hvert Svinghjul, men saaledes, at deres fælles Tyngde- punkt falder i Plan med Krumtappindens Bane. Imidlertid vil man se, at om end de frem- og tilbage- gaaende Massers Horisontaltryk paa Krumtappen er omtrent udlignet paa denne Maade, saa har man til Gjengjæld faaet indført andre Kræfter, nemlig Centrifugalkraftens lodrette Kom- posanter, der afvekslende virke op og ned. Om man har op- naaet Fordel derved, beror altsaa paa, om disse Kræfter bedre kunne taales end de oprindelige. Hvor Arbejdet overføres fra Krumtap til Krydshoved, er Fremgangsmaaden væsentlig den samme, kun at Q virker imod Bevægelsen. Ved Pumper vil dog Forholdet blive mere ind- viklet paa Grund af Vandsøjlernes Masse. Hertil vil der under «Pumpero blive taget Hensyn. Ar bejds tabet ved Friktionen er hidtil ladet ude af Betragtning. Naar Trykkene paa de forskj eilige Steder fejendes samt Friktionskoefficienterne, kan Arbejdstabel beregnes derefter. Der haves Friktion ved Aksellejerne, Krumtappinden, Kryds- hovedtapperne, den retlinjede Styring, Stoppebøssen og Stem- pelomkredsen. De enkelte Dele af Krumtapmekanismen skulle nu be- skrives. / a) Krumtappen. Den almindelige Krumtap bestaar af en Arm af Smede- jern eller Staal (Fig. 178), tidligere ogsaa af Støbejern (Fig. 179), hvilket nu sjeldent forekommer. Den fæstes paa Enden af