Maskinlære

156 Akslen og bærer en Tap, Vortetappen eller Krumtap- pinden, hvorom Plejlstangen griber. Denne Tap er altid af Smedejern eller Staal. Kan Krumtappen ikke sættes paa Enden af Akslen, eller skal der flere Krumtappe paa samme Aksel, bruges Krum- tapbugten (Fig. 180 og 181), der er i ét med selve Akslen, enten dannet ved Bøjning af Akslen (Fig. 180) eller, ved større Dimensioner, udarbejdet af et kompakt Stykke, der er smedet i ét med Akslen (Fig. 181). Den almindelige Krumtap. Armens Form ses af Fig. 178 og Fig. 179. Den omslutter Akslen med et Nav, som maa passe nøje derom, og fæstes dertil ved en Længdekile. Den kan ogsaa fæstes ved Krympning, se Pag 93 02- Fig. 16. Krumtappinden fæstes til Armen ved en konisk Forlæn- gelse, der passer i et tilsvarende Hul paa Armen og spændes til ved en Skrue og Mottrik eller ved en Tværkile. Hvis Tappen tillige har et Bryst ind mod Krumtaparmen, maa der under dette Bryst være et lille Spillerum (Fig. 178), som sikrer, at Tappens Konus slutter stramt i det koniske Hul. Man kan ogsaa nitte Tappens koniske Forlængelse bag paa Krumtappen. Endelig kan Tappen fastgjøres ved Krymp- ning, idet den drives kold ind i den opvarmede Krumtap. Den behøver da ikke at være konisk. Ved ds 2 sidstnævnte Maader er dog' øn ssuere Udtagning’ af Tappen vanskelig eller umulig. Endelig smedes undertiden Arm og Krumtappind i ét, idet nemlig Tappen dannes ved Ombøjning af en Forlængelse af Armen. Ofte er da ogsaa Armen i ét med Akslen. I alle Tilfælde gjælder det om at frembringe en solid Forbindelse, og tillige at faa Tappen nøjagtig parallel med Akslen. Dimensionerne bestemmes væsentligst efter Styrkehen- synet. Akslen, der nødvendig maa støttes af et Leje umid- delbart bag Krumtappen, regnes sædvanlig understottet midt i dette Leje og paavirket af Kraften P midt i Vorte- tappen og vinkelret paa denne og paa Krumtaparmen. Virk-