Maskinlære

158 for Støbejernskrumtapper: Hovedets Længde...................2d — Vægtykkelse __________0.7 d Armens Paavirkning er meget sammensat. Virker Kraften paa Vortetappen, P, vinkelret paa Armen, vil hvert Tværsnit derved blive paavirket af et bøjende og et vridende Moment (foruden af en forskydende Kraft P). Man kunde da sammen- sætte de to Momenter til et resulterende bojende Moment paa lignende Maade som for Akslen, men den benyttede Formel gjælder kun for cirkulært Tværsnit eller tilnærmelsesvis for kvadratisk, hvorfor denne Fremgangsmaade er ukorrekt, og desto mere, jo større Forsk.je] der er paa Rektanglets to Dimen- sioner. Man bør hellere behandle hver Paavirkning for sig og sammensætte de stærkest anstrængte Fiberelementers Træk- eller Tryk- og Forskydningsspændinger til en resulterende Paavirkning. Beregningen skal naturligvis udføres for det Tilfælde, i hvilket Armen er stærkest anstrængt. - | P ( * Det viser sig imidlertid, ifig. Bach, som først har fremsat den fuldstændigere Beregning af Krumtappen, at den stærkeste Paavirkning paa det vilkaarlige Tværsnit ikke fremkommer, naar Kraften virker vinkelret paa Armen, men naar den virker i en vis skraa Retning. Den kan da (se Fig. 182) opløses i en Tangentialkraft, 7, og en Radialkraft, R. Den første af disse vil paa Tværsnittet AR (Fig. 182) fremkalde en Bøjning med Moment, Tz, og neutral Akse, yy, en simpel Forskydning, 7', og en Vridning med Moment Ta. Bøjningen giver størst Tryk eller Træk langs de korte Sider, 67ø . , nemlig pr. Areal- enhed, Forskydningen, 71, giver sterst Forskydningsspænding = i H !angs yy, og Vridningen vil ifig. tekn. Mekanik virke stærkest midt paa de lange Sidør, nemlig rued Forskydnings- spændingen b2h Radialkraften, R, vil dels give et ensformigt Tryk eller 7? Træk = — pr. Arealenhed, og dels en Bøjning med Neutral-