Maskinlære

akse xx og Moment Ra, hvilket giver størst Tryk eller Træk ved de lange Sider, nemlig . De forskjellige Paavirkninger paa samme Fiberelement maa nu sammensættes, og den største resulterende Paavirkning bestemmes. Den vil findes enten ved Vinkelspidserne eller (tilnærmelsesvis) midt paa de lange Sider. I Vin kelspid s er ne virker Tryk eller Træk fra begge de i • . , . , r- p, n ■ 1) 6 7# 67?« > bøjende Momenter og fra kratten R, ialt pL — -f- -pj- 4- • Midt paa de lange Sider virker baade Trækket eller Trykket ~ og Forskydningsspændingen | . Disse sammensættes paa den i teknisk Mekanik udviklede Maade, hvorefter en Trækspænding, p, og en Forskydnings- spænding , q, virkende som her paa samme Fiber kunne erstattes af en resulterende Træk- (eller Tryk-) Spænding m — 1 , m -f- 1 1 /p'2 , „ p2 = -0—p H----------r i + ? • 1 2 m m ’ 4 _________ • I /p‘2 For m = 4 bliver p2 = + t|/ ^7+ 92- Et anskueligt Billede af Paavirkningens Variation kan iøvrigt faaes ved den grafiske Fremstilling. Fig. 183 viser saaledes, hvorledes Paavirkningen paa Overfladefibrene paa den ene lange Side varierer. Tværsnittet er tegnet i betydelig større Maalestok end Fig. 182. Der liaves følgende Paavirkninger: 1) Træk og Tryk hidrøre fra: a) Bøjningsmomentet Tz ’s Virkning, fremstillet ved Ordi- naterne ti] den rette Linie pTz- b) Bøjningsmomentet Ra's Virkning, fremstillet ved Ordi- naterne ti] pKa Aksen. c) Den sammentrykkende Kraft R's Virkning, fremstillet ved pR Aksen. Sammensætning af disse Ordinater med Hensyn til For- tegnet giver Linien 2’p, hvis Ordinater fremstille de resulterende Tryk- (eller Træk-) Spændinger.