Maskinlære

■_■ 162 en loselig Beregning danne sig et Begreb om Dimensionerne, hvorefter saa Skemaet tegnes. Muligvis maa der saa sluttelig foretages en Ændring i Skemaet, naar Dimensionerne afvige betydeligt fra de antagne Værdier. Diagram og Kraftpolygon Be'H for P i Forbindelse med Reaktionerne i B og i H dannes (se Pag. 43, Ekspl. 2). Herved faaes disse Reaktioner RB og RH bestemte, og tillige findes Momenterne, der virke bøjende paa Akselstykkerne BC og GH samt Krumtappinden DF, fremstillede ved de lodrette Ordinater i Arealerne BCc, GgH samt dd'e'f'f. Dernæst bestemmes de bøjende Momenter paa Armene FG og DC. For FG haves kun at tage Hensyn til RH virkende i H. Den virker vridende paa Armen HHo _L FG og iovrigt bøjende, som om dens An- grebspunkt var //0. Momentfladen, som svarer til denne Bøj- ning, bliver selvfølgelig en Trekant med Toppunkt i Z/o, og hvor / Z/o = / BHe' i den først konstruerede Moment- Hade. Kun det skraverede Areal bruges; Ordinaterne maales vinkelret paa FG. Armen DC's Paavirkning afhænger baade af RH og af P. Rh virker vridende paa Armen HH; bøjende som om dens Angrebspunkt var H‘. Den dertil svarende Moment- flade er H‘Ccv, hvori Z H = Z Ho = Z H = Z 1 03. Hertil maa føjes Virkningen fra Kraften P angribende i E. Denne Virkning er ensgjældende med en Vridning paa Armen EEo og en Boj n in g, som om Angrebspunktet var Eo, hvortil svarer Momentfladen EoCco“ med z Eo = z. 1 0‘2, hvor O* 2 J- 1.2. Nu sammensættes disse Momentfladers Ordinater under Hensyn til Fortegnet, og da de ses at virke i modsatte Retninger, blive de at subtrahere. Herved faaes den resulterende Bøjningsmomentflade Cc^d^D. I Punktet i skifter Momentet Fortegn, og i selve dette Punkt er Momentet = 0. Tilbage staa de vridende Momenters Bestemmelse. GH vrides slet ikke. FG vrides med Momentet Rh.HHo, hvis Størrelse, grafisk fremstillet og henført til samme Basis (se Pag. 46) som de bøjende Momenter, faaes som Ordinaten hohd ved at afsætte HF = Dette Moment sammen- sættes paa sædvanlig Maade med de paa Armen virkende bøjende Momenter til en resulterende Momentflade.