Maskinlære

163 DF vrides af Momentet RH. Ff, der , henført til samme Basis som de øvrige, findes = faff ved at afsætte ff fa = Ff. DC vrides dels af RH. ti ff og dels — i modsat Ret- ning — al P.EEq. For at fremstille dem grafisk afsættes til = ffff‘, hvorved II* == RH. tiff, og ved at sætte O'. e0 = EEq faaes eo^o' = P.EE$. Forskjellen mellem II* og fremstiller da det vridende Moment, der sammensat med det bøjende giver den resulterende Momentflade. Endelig faaes for Stykket AC det vridende Moment P.Ee, fremstillet ved yrf, idet O‘t) = Ee. Samme Fremgangsmaade kan følges, selv i mere sammen- satte Tilfælde. Haves flere Krumtapbugter, som ligge i forskjellige Planer, behandles de lettest saaledes, at der kun tages Hensyn til Kraften paa en af dem ad Gangen; der faaes da ligesaa mange Systemer at Kurver, som der er Bugter, og sluttelig sammen- sættes saa de paa samme Punkt samtidig virkende Momenter til et resulterende Moment, ligesom ogsaa Trykkene paa Under- støtningerne findes som Resultanterne af de fra alle Kræfterne hidrørende Tryk. Paa Fig. 181 ere Armene tegnede lidt bredere end Akslens Diameter. Dette har væsentlig Betydning for Styrken. Da der nemlig er en temmelig brat Overgang i Paavirkningens Be- skaffenhed, fra Bøjning paa Armen til Vridning paa Akslen, ville enkelte Fibre let blive særlig stærkt anstrængté. Er nu Armens Brede ikke større end Akslens, sker Overførelsen af Momentet kun langs den halve Periferi, men er den et passende Stykke bredere, kan Overførelsen ske jevnt over hele Periferien. Cirkelekscentriken, der i Hovedtrækkene allerede er omtalt i 1ste Del som et Middel til at bevæge Gliderne, kan betragtes som en særegen Form af Krumtap, fremkommen ved at forøge Vortetappens Diameter, indtil den kommer til at omslutte Akslen. Deraf følger, at Loven for Bevægelsen, som Cirkelekscentriken giver, er nøjagtig den samme som den almindelige Krumtaps. Fig. 185 og 186 vise forskjellige Konstruktioner af Ekscen- triker. Skiven er i Reglen af Støbejern, enten massiv, eller, 11*