Maskinlære

164 naar den er stor, forsynet med Udsparinger (Fig. 186) for ikke at have større Masse end nødvendigt siddende ekscentrisk paa den omdrejende Aksel. Skiven kan være delt i 2 Stykker ved en Plan gjennem Akslens Midtlinie for at lette Anbringelsen. Ein gen kan være af Bronce, Smedejern eller Støbejern. I de 2 sidste Tilfælde undertiden med en Bronceforing. For at hindre den i at glide af Skiven kan denne forsynes med Rande, mellem hvilke Ringen ligger (Fig. 185), eller ogsaa kan Ringen selv have Rande, der gribe om Skiven (Fig. 186). Denne sidste Konstruktion holder bedst paa Smørelsen. Smørelsen tilføres fra en Smørekop paa eller i Nærheden af Ringens øverste Punkt. Dens Plads paa Ringen beror alt- saa paa, i hvad Retning Ekscentrikstangen udgaar. Skruerne, som holde Ringens 2 Halvdele sammen, bor sættes saa tæt ind til Skiven som muligt. Stangen fæstes paa forskjellig Maade til Hingen. For- bindelsen kan være fuldstændig fast, enten ved Kile (Fig. 185) eller Skruer (Fig. 186), eller den kan være indstillelig som i Fig. 187. Dimensionerne bestemmes af Ekscentriciteten, e, Akslens Diameter, d, og den virkende Kraft, P. Skiven er næsten altid af Støbejern. Dens Radius, li, maa tages saa lille som mulig, for at Arbejdstabel ved Friktionen, der altid er betydeligt, ikke skal blive større end højst nød- vendigt. Der tages R = e + en Navtykkelse. Breden b af Ringens Anlægsflade mod Skiven tages = Længden l af en Tap, beregnet efter (19) til samme Tryk og samme Antal Omdrejninger. Da nemlig denne Formel, der tager Hensyn til Faren for Varmløben, er uafhængig af Tapdiametren, maa den ogsaa gjælde her. For tix bør dog regnes en noget større Værdi end for aim. Tapper, da Forholdene ere temmelig ugun- stige for Ekscentriken. Ptl Der kan tages l = täätää for en Ring af Jern eller staal 0 10000 Pn og l = 9QØQQ for en Brouce (e^er f°ret dermed). Tykkelsen af Ringen, t, kan beregnes efter Styrkehen- synet, idet hver Halvdel af Ringen betragtes som en Stang,