Maskinlære

170 Hovedernes Form. Da Hovedet skal danne et Leje for den tilhørende Tap, forsynes det i Reglen med et Par Pander, som omslutte Tappen og kunne spændes til derom. Hovederne kunne iøvrigt have mange forskjellige Former; navnlig skjælnes imellem aabne Hoveder og lukkede Hoveder. Der skal her kun anføres nogle faa Eksempler paa hver Slags. Fig. 20 (Pl. I) viser det almindeligste aabne Hoved. Den inderste Pande, px, er simpelthen stillet paa den plant af- skaarne Ende af Plejlstangen; en Strop, 6, af Smedejern er lagt om den yderste Pande, p2, og ved en Kile med 2 Kontra- kiler trækkes Stroppen til om Panderne. Stroppens Tykkelse er, som Figuren viser, forøget der, hvor Kilehullet er ført igjennem den. Panderne ere tykkest paa de Punkter, der ligge i Stangens Retning, da Sliddet hovedsagelig falder lier. Dette Hoved er simpelt at fremstille og bruges derfor ofte. Det taaler dog kun i ringe Grad Kræfter vinkelrette paa Stangen og kan derfor ikke bruges til hurtiggaaende Maskiner, navnlig ikke ved Krumtappen. Fig. 190 er en anden Form af aabent Plejlhoved. Skaftet er her smedet ud til 2 Grene, imellem hvilke Panderne ere indpassede. De fastholdes og tilspændes ved en Kile med Kontrakile. I Fig. 191 har Plejlhovedet mere Form af et almindeligt Leje. Tilspændingen sker ikke ved Kiler men ved Skrue- bolte. I alle disse aabne Hoveder vil Sliddet og den paafølgende Tilspænding forkorte Plejlstangen, idet Tappen nærmes til Stangen. Fig. 192 viser et lukket Hoved. Det er dannet af et Oje, der er smedet i ét med Skaftet, og som omslutter Pan- derne. Disse hindres i at falde ud ved Kraver, der slutte mod Ydersiden af Stangen ligesom ved et almindeligt Leje. For at kunne bringe Panderne ind paa deres Plads er Ojet fortsat indefter, og Breden. er her saa stor, at Kraverne kunne gaa derigjennem. Panderne holdes og tilspændes ved Kiler. Et saadant lukket Hoved maa med lige god Udførelse anses for solidere end et aabent Hoved, og kan navnlig ogsaa aMBISmmb