Maskinlære

171 let optage betydelige Sidekræfter. Det bruges derfor ikke saa sjældent, hvor dette især har Betydning, saasom ved Lokomo- tiver og hurtigt gaaende Dampmaskiner. I Modsætning til, hvad der fandt Sted ved de omtalte aabne Hoveder, vil Sliddet her forøge Stangens Længde. Dette Forhold benytter man sig undertiden af til at for- mindske den ved Sliddet fremkaldte Længdeforandring saa meget som muligt ved at sætte et aabent Hoved i den ene Ende og et lukket i den anden , dog kan Længdeforandringen ikke derved undgaaes, da der er langt større Slid ved Krum- tappen end ved Krydshovedet. Fig. 193 viser en Form, der f. Eks. bruges ved Stængerne i Watt’s Parallelogram. Panderne have ingen fremstaaende Kraver, men hindres i at falde ud derved, at Kilen griber lidt ind i den inderste Pande, og den yderste Pande griber ind i den inderste. I nogle Tilfælde, hvor der kun er ringe Drejningsbevægelse ved Tappen, og hvor Kræfterne ere smaa, f. Eks. ved Glider- stænger, kan Hovedet simpelthen dannes af et Øje. Heri kan sættes en hærdet Staalbosning, der passer nøjagtigt om en Staalbolt. c) B a 1 a n c e n. . Balancen er en 2-armet Vægtstang, som ved at vugge om en Akse overfører Bevægelse fra og til Maskindele, som ved Tapper ere ophængte dertil. Som oftest bruges Balancen i Forbindelse med en Krumtap, f. Eks. saaledes, som det i Maskinlæren, 1ste Del, er omtalt for visse Dampmaskiner; eller saaledes. at den overfører Bevægelsen fra en Krumtap til en eller flere Pumper. De største Former ere i Reglen de, der bruges i Forbindelse med Dampmaskiner. Balancen brugtes tidligere langt almindeligere end nu. Grunden hertil er, at den er en tung Maskindel, der ved hvert Slag ska] standses og sættes igang, hvorved dens Masse be- virker Forøgelse i de andre Maskindeles Tryk og Træk samt i Friktionen. Den bruges derfor kun, hvor Bevægelsen er saa langsom, at Masserne ikke faa stor Betydning, og hvor dens Anvendelse tillige simplificerer Konstruktionen.