Maskinlære

172 Materialet er dels Støbejern, dels Smedejern. Støbejern bruges mest, dog foretrækkes i mange Tilfælde Smedejern, baade ved smaa Balancer og ved alle meget store Balancer. Smedejernets Fortrin ere navnlig, at det er et mere paalideligt Materiale, og at det giver en lettere Balance. Fig. 194 viser en Støbejerns Balance. Langs begge Randene og langs Midten er der Ribber til begge Sider. I Midtribben findes Nav for Tapperne. Disse ere dobbelte, saa at cle Stænger, der skulle gribe derom, enten maa være gaffeldelte eller bestaa af 2 Stykker, 1 paa hver Side af Balancen. Fig.195 viser en anden Tværsnitsform for Støbejernsbalancer. Den er dannet af 2 parallele Stykker, som ere plane paa de Sider, der vende imod hinanden. Tapperne sidde imellem dem og ere altsaa Gaffeltapper. Dimensionerne bestemmes efter Styrkehensynet, idet der dog tillige tages Hensyn til Stivheden ved at gjøre Balancen høj paa Midten. Endvidere maa Støbespændinger saavidt muligt søges undgaaede ved at give ensartet Godstykkelse overalt og ikke, hvad der ellers vilde være økonomisk, gjore Kroppen tynd og Kantribberne svære. Største Fiberspænding tages ringe, saasom = 200 Kgr. pr. □cm, dels af Hensyn til mulige Støbespændinger, og dels fordi Fibrene paavirkes vekselvis til Tryk og til Træk. Som almindelige, brugbare Dimensioner kan sættes for Balancen Fig. 194: ‘ Armlængde A = 3R, hvor R er Krumtapradius. Dog tages A noget større ved Høj- og Lavtryksmaskiner. Højden paa Midten, h = ±A eller lidt derunder. Ribbens Tykkelse =- Kroptykkelsen b; Ribbens Fremspring for Kroppen = b å 2 b til hver Side. Dimensionen 6, der bestemmes af Styrkehensynet, bør falde mellem og h ved passende Valg af de øvrige Dimensioner. Tapperne beregnes som sædvanligt. Navene faa Dimen- sioner som paaskrevet Fig. 194. Midterakslen gjøres lang, f. Eks. = + for at styre godt mod Sidebevægelser. Smedejernsbalancer bruges dels til mindre Balancer og dels til meget store.