Maskinlære

173 Sniaa Smedejernsbalancer (Fig. 196) dannes af 2 parallele Stykker, udhuggede af en valset Plade. Tapperne ere Gaffel- tapper og sidde mellem Pladerne, eller ogsaa er det dobbelte Tapper, fæstede i støbte Nav, som nittes fast til Pladerne. Fig. 196 viser begge Maader. Meget store Balancer dannes ved Sammennitning af Pladel- og Vinkeljern ligesom store Jerndragere. Længdeprofilet tages omtrent som i Fig. 194; Tværsnittet gjøres dobbelt T-formigt eller celledannet, idet der sættes 2 Kroppe. Mellem disse bor der sættes lodrette paanittede Forbindelsesstykker. Nittefor- bindelserne skulle frembringe saa stor Friktion, at Glidning af Pladerne paa hinanden er hævet, og Nitterne beregnes derfor efter kun 2 a 300 Kgr. pr. □CBl (se Pag. 23). Yderligere hæves Glidningen ved at sammennitte Kroppene af 2 Lag Plader, lagte umiddelbart sammen med Fuger vinkelrette paa hin- anden og under 45° med Balancens Længderetning. De Plader, der skulle samles, stade stump sammen og faa en Dækplade over Fugen. d) Stempelstangen. Stempelstænger forfærdiges saagodtsom udelukkende af Smedejern eller Staal. Navnlig bør det sidste Materiale anvendes i næsten alle Tilfælde paa Grund af dets større Ens- artethed, Glathed og Modstandsevne imod Slid. Stangens Paavirkning er i nogle Tilfælde kun Træk efter Længden, der kan da regnes 400 å (>00 Kgr. pr. Dcm: P = 400 4 d2 ä 600 4 ___________________4 Oftest paavirkes den dog afvekslende af Træk og Tryk, hvortil endnu kan komme Bøjning, saasom ved liggende Maskiner af Egenvægten, og Stemplets Vægt samt af den ensidige Friktion mellem Stemplet og Cylindrens nedre Side. Trykket i Længderetningen, vil paavirke Stangen som en Søjle og stræbe at fremkalde Sidebøjning. Hvis Stoppebøssen sluttede absolut fast om Stangen, kunde man regne dennes frie Længde fra Stoppebøssen til Krydshovedets Tapper og kunde vel endog regne Stangen som indspændt ved Stoppebossen.