Maskinlære

174 Da imidlertid Stoppebossen ikke maa klemme, og desuden Sliddet frembringer Spillerum, regnes sikrest med en Længde . = Afstanden fra Stemplet til Krydshovedets Tapper. 1 EI 1 // 4 Der bruges Formlen P ==------—— =-------E-. 6 ___ n P n 64 P Heri sættes, naar Kraften i Stangen vekslerTra~+P til — n = 15, hvorved med E 2000000 P _ ßöooOp-..................(114) Hvis Stangen er udsat for stærke Stødvirkninger, regnes med en større Værdi af n. Hvis derimod Trykket virker roligt og kun veksler fra 0 til P, tør regnes n = 8. Ved liggende Maskiner virker Stemplets Vægt i væsentlig Grad til at belaste Stempelstangen. Denne Virkning formind- skes ved at lade Stempelstangen gaa helt igjennem Cylindren og ud gjennem en Stoppebøsse i Bunden; den er da støttet i begge disse Stoppebøsser. Dog slides disse snart paa den nedre Side, og Stemplet vil da tynge mod Undersiden af Cylindren, hvorved Friktion og Slid paa dette Sted i høj Grad forøges, medens desuden Stangen bojes af Friktionens Moment, idet den virker paa en Arm lig Stemplets Radius. Ved store Maskiner, hvor denne Ulempe især fremtræder, b^des derpaa ved ogsaa at forbinde Stempelstangens bageste Ende med et Krydshoved med Styrestykker. Stangen maa da beregnes saa stærk, at den er istand til at bære Stemplet paa Midten samt Egenvægten, idet den kun understøttes i de 2 Krydshoveder, og navnlig saa stiv, at den fremkomne Bøjningspil er mindre end Spillerummet mellem Stempellegeme og Cylindervæg (1 å 2mm), for at ikke Stemplet skal tynge paa Undersiden af Cylindren. I nogle Tilfælde har man forfærdiget Stangen med en saa stor Krumning opad, at den bliver retliniet ved at belastes med Stemplet. Selvfølgelig maa Stemplets Vægt formindskes saa vidt muligt , ligesom man ogsaa i enkelte Tilfælde har for- mindsket Egenvægten ved at gjore Stangen hul. * e) Kr yd s hovedet og dets Styring. Kr yd,shoved et er den Maskindel, som forbinder Plejl- stang med „Stempelstang, og som oftest tillige tjener til at