Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
styre dennes retliniede Bevægelse. Undtagelsesvis, navnlig ved
lette Bevægelser, og hvor Plejlstangens Retning ikke kommer
til at afvige meget fra Stempelstangeris, styres Stangen paa
anden Maade, og Krydshoyedet er da frit gaaende. løvrigt
kan Styringen ske ved Ledeskinner eller ved Styrestænger
(f. Eks. Watt’s Parallelogram).
Fig. 197 og 198 vise Eksempler paa fritgaaende Krydshoveder.
Stempelstangen kan være fastkilet deri (Fig. 197) eller fæstet
ved Møttrik (Fig. 198), i begge Tilfælde maa Stangen enten
have et Bryst til Anlæg mod Krydshovedet eller passe i et
konisk Hu] deri. Da der er 2 Tapper, maa Plejlstangen være
gafleldelt, eller ogsaa maa den bestaa af 2 adskilte Stænger.
Det sidste er ogsaa Tilfældet ved Krydshovedet Fig. 199, hvor
Tapperne ere fjernede fra hinanden. Dimensionerne af Tapper
og af Armene i Fig. 199 beregnes efter Styrkehensynet.
Fig. 200 er et Krydshoved af Smedejern, bestemt til at
fares ved Styrestænger, der gribe om Tapperne 6, medens
Plejlstangen, der er dobbelt, griber om Tapperne a.
Fig. 201, 202 og 203 vise Eksempler paa Krydshoveder
bestemte til at styres af Ledeskinner. Krydshovedet faar da
. Glidefiader, </, der glide paa de ligeledes alrettede
Ledeskinner. Glidefladerne kunne findes paa selve Krydshovedet
eller, hvad der er almindeligst, og hvad ogsaa Figurerne vise,
paa særlige Glideklodser, som følge med Krydshovedet.
Fig. 201 har 2 Glideklodser, hver med en Glideflade,
begge i Plejlstangens Plan, den ene over og den anden under
Krydshovedet og fjernede saa langt fra hinanden, at Plejl-
stangen frit kan svinge mellem de Ledeskinner, hvorpaa de
glide. Glidefladerne. ere paa Figuren viste konveks cylindriske,
Ledeskinnerne maa da selvfølgelig være konkav cylindriske;
denne Form bruges ikke sjeldent af Hensyn til Forarbejdelsen,
som i saa Tilfælde kan ske ved Drejning og Udboring istedet-
ibr ved Høvling (se Pag. 183 og Fig. 218).
Figuren viser Glideklodserne indstillelige ved Kiler, som
trækkes til ved Skrue og Mottrik for at bøde paa Sliddet. '
Fig. 202 og 203 vise Former, hvor der bruges 2 Par Lede-
ükiniißi\ et Par paa hver Side af Plejlstangen.