Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
185 begge Parallelkurver, baade den indre og den ydre, bruges. Skiven gjøres da plan og forsynes med en Fure, hvis Be- grændsning er formet efter disse Parallelkurver (Fig. 219 a) og hvori Lederullen bevæger sig. --- ( / (* Dersom Stangens Bevægelsesretning ikke gaar gjennem Akslens Centrum, vil Formen af Ledekurven blive en anden, og navnlig ophører den at være symmetrisk. Fig. 220 viser et saadant Tilfælde. Saave] Akslen som Stangen antages at have konstante Hastigheder. Konstruktionen sker efter samme Princip som for, idet Stangen antages at udføre den fore- skrevne Bevægelse og samtidig at dreje sig om C. Er da f. Eks. A kommet til zl3, skal Radien CA tænkes drejet til Stillingen Ca3, b.A er da kommet til b‘.A og A.a til J'3, idet -4'36'3 = J363, og saa fremdeles. Ogsaa her kan selvfølgelig en Lederulle i Forbindelse med Parallelkurverne bruges. Skal den frem- og tilbagegaaende Bevægelse ikke ske vinkelret paa Omdrejningsaksen, men parallel med denne, bliver Ledekurven ikke plan, men kommer til at ligge paa Omkredsen af en Cylinder. Fig. 221 viser et Eksempel herpaa, nemlig en Stang, drejelig om et fast Punkt, og styret i sin Bevægelse ved en Tap, J, eller en Rulle, der indgriber i en Hille paa Omkredsen af en cylindrisk Valse. Er Loven for Bevægelsen given, kan Rillens Form bestemmes ved at udfolde Valsens Overflade og lade det styrede Punkt, resp. Valsens eller Rullens Centrum, baade udføre sin egen Bevægelse og samtidig bevæge sig vinkelret paa Frembringernes Retning med en Hastighed lig og modsat Valsens Periferihastighed. Derved faaes Udfold- ningen af Rillens Midtlinie, og Parallelkurverne hertil i Af- stande = Tappens eller Kuliens Radius give Udfoldningen af Rillens Begrændsning. Mekanismen bruges f. Eks. ved visse Symaskiner til at frembringe den særegne Bevægelse, som Naalestangen skal have. Hvis Rillen paa et Stykke er cirkulær, d. v. s. er et plant Snit vinkelret paa Frembringerne, vil hertil svare Stilstand af Stangen; er Killen paa et Stykke formet som en Skruegang, faar Stangen derved konstant Hastighed, og hvis Rullen er elliptisk, altsaa et plant Snit i Cylindren, vil Stangen faa samme Bevægelse som ved en Krumtap med uendelig lang