Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
begge Parallelkurver, baade den indre og den ydre, bruges.
Skiven gjøres da plan og forsynes med en Fure, hvis Be-
grændsning er formet efter disse Parallelkurver (Fig. 219 a) og
hvori Lederullen bevæger sig. --- ( /
(* Dersom Stangens Bevægelsesretning ikke gaar gjennem
Akslens Centrum, vil Formen af Ledekurven blive en anden,
og navnlig ophører den at være symmetrisk. Fig. 220 viser et
saadant Tilfælde. Saave] Akslen som Stangen antages at have
konstante Hastigheder. Konstruktionen sker efter samme
Princip som for, idet Stangen antages at udføre den fore-
skrevne Bevægelse og samtidig at dreje sig om C. Er da f. Eks.
A kommet til zl3, skal Radien CA tænkes drejet til Stillingen
Ca3, b.A er da kommet til b‘.A og A.a til J'3, idet -4'36'3 = J363,
og saa fremdeles. Ogsaa her kan selvfølgelig en Lederulle i
Forbindelse med Parallelkurverne bruges.
Skal den frem- og tilbagegaaende Bevægelse ikke ske
vinkelret paa Omdrejningsaksen, men parallel med denne, bliver
Ledekurven ikke plan, men kommer til at ligge paa Omkredsen
af en Cylinder. Fig. 221 viser et Eksempel herpaa, nemlig en
Stang, drejelig om et fast Punkt, og styret i sin Bevægelse
ved en Tap, J, eller en Rulle, der indgriber i en Hille paa
Omkredsen af en cylindrisk Valse. Er Loven for Bevægelsen
given, kan Rillens Form bestemmes ved at udfolde Valsens
Overflade og lade det styrede Punkt, resp. Valsens eller Rullens
Centrum, baade udføre sin egen Bevægelse og samtidig bevæge
sig vinkelret paa Frembringernes Retning med en Hastighed
lig og modsat Valsens Periferihastighed. Derved faaes Udfold-
ningen af Rillens Midtlinie, og Parallelkurverne hertil i Af-
stande = Tappens eller Kuliens Radius give Udfoldningen af
Rillens Begrændsning. Mekanismen bruges f. Eks. ved visse
Symaskiner til at frembringe den særegne Bevægelse, som
Naalestangen skal have.
Hvis Rillen paa et Stykke er cirkulær, d. v. s. er et plant
Snit vinkelret paa Frembringerne, vil hertil svare Stilstand af
Stangen; er Killen paa et Stykke formet som en Skruegang,
faar Stangen derved konstant Hastighed, og hvis Rullen er
elliptisk, altsaa et plant Snit i Cylindren, vil Stangen faa
samme Bevægelse som ved en Krumtap med uendelig lang