Maskinlære

184 baade sin egen Bevægelse og tillige den førstes Bevægelse i modsat Retning. Dens Ledekurve, Lederulle eller Punkt vil da indhylle eller beskrive Ledekurven for den Del, der tænktes fastliggende. Følgende Eksempler skulle tjene til nærmere at belyse Methodens Anvendelse. En Stang AB (Fig. 219) skal bevæges med konstant Hastighed et Stykke AA4 op og ned for hver Omdrejning af Akslen C, der drejes med konstant Hastighed i Pilens Retning. Akslen tænkes her stillestaaende, medens Stangen bevæger sig fra A til A4 og samtidig drejes Gang om C i modsat Ret- ning af Pilen. /1.44 deles i et vilkaarligt Antal (4) ligestore Dele, Halvcirklen over i samme Antal Dele, Cirkelbuerne A^^, A2A'2 .... A4A'4 beskrives, og derved faaes Kurven AA\ .... A‘4. Det ses let, at denne Del af Ledekurven er en arkimedisk Spiral. Den anden Halvdel af Ledekurven, svarende til Stangens Tilbagegang, bliver selvfølgelig symme- trisk dermed. Det er herved forudsat, at Stangen med et Punkt, A, berørte Ledekurven; herved faaes naturligvis betydeligt Slid og Friktion, som undgaaes ved at forsyne Stangen med en Lederulle. Denne maa da anbringes saaledes, som den punkterede Cirkel i Fig. 219 viser, med Centr um i A, og Lede- kurven bliver da ikke den nys fundne, men en Parallelkurve dertil i Afstanden = Lederullens Radius derfra, saaledes som den punkterede Kurve viser. Herved er at mærke, at Ledekurverne for Skivens 2 Halvdele krydse hinanden ved A‘4; sædvanlig kunne dog disse smaa Ender bortkastes, idet den derved fremkommende Unøjagtighed er meget lille, navnlig naar Lederullens Radius ikke er for stor. Ved A, hvor Lede- kurverne for de 2 Halvdele ikke naa sammen, fremkommer derimod ingen Fejl, naar kun det manglende Stykke af Skivens Omkreds trækkes saa langt tilbage, at det ikke indvirker paa Rullens Bevægelse. Apparatet kaldes Hjærteskiven og bruges f. Eks. i Spinde- rier til at bevirke en ensformig Opvikling paa Spolerne. Her var det antaget, at Stangen kun skulde løftes, men at den ved en ydre Kraft trykkedes ned mod Ledeskiven. Skal Stangens Bevægelse være fuldstændig bundet til at styres af Skiven, uden at der stoles paa en saadan ydre Kraft, maa