Maskinlære

200 1 (129) sættes paa højre Side R = 1/ —, hvorved ’ 7T p R + å = r " 4rp — bp2 og, idet Minimum af (Æ-f-d) soges ved Differentiation med Hensyn til p, lindes 4 , 1 /12TT P = ^r2. Nederste Fortegn forkastes, og overste giver p = 0.355 r, der atter, indsat i (129), giver ^4-7? = 1.5 7? eller S = 0.5 R.) Det skulde altsaa være fordelagtigst, at have Vædsketrykket lidt større end | Gange Materialets Sikkerhedsspænding og Godstykkelsen = Halvdelen af den indre JRadius. Ved hydrauliske Presser, saasom til Oliepresning, bruges gjerne større Vædsketryk, f. Eks. p = 300 å 600 og Gods- tykkelsen d = R (f. Eks. d = R = 16em). Dette vil svare henholdsvis til r = 575 og r = 1150, altsaa langt mere, end man ellers byder Støbejern. Fuldt saa stor bliver den virkelige Spænding dog ikke. Dels vil nemlig den Egenskab ved Støbejernet, at Elasticitets- koefficienten ikke er konstant, — men aftager, naar Spændingen vokser, — bevirke, at de ydre Fibre anstrænges forholdsvis mere og de indre forholdsvis mindre, end Beregningen udviser, og dels styrkes Cylindren, især naar Længden ikke er stor, ved det Sammenhold, som Bunden og som Cylindrens Forlængelse op over Stoppebøssen giver. Dog er Elasticitetsgrændsen ofte overskreden ved saadanne Pressecylindre, hvilket viser sig ved, at de briste efter længere eller kortere Tids Forløb. Det svageste Sted paa dem er iovrigt Overgangen fra Sider til Bund; dette Sted afrundes derfor godt, ofte saaledes, at Bunden gjores halvkugledannet, som Fig. 241 viser. Ikke sjeldent støbes Pressecylindren af Staal. 1 saa Til- fælde kan man sætte r = 1000 å 1200 Kgr. pr. o®1 uden at befrygte Overanstrængelse af Materialet.