Maskinlære

201 2. Stoppebøsser. Stoppebosser skulle frembringe luft- eller yanteklilsllit- ning om en bevægelig cylindrisk Stan^ i Reglen. stang. Dog bruges ogsaa Stoppebosser ved Dykkerstempler, Ö saasom ved Fødepumpen, der er omtalti Del, ved hydrau- liske Presser og Pumper og i andre Tilfælde. Efter Maaden, hvorpaa Tætheden er tilvejebragt, skjælnes mellem Stoppebosser med Hampepakning, Læderpakning og Metalpaknmg. Stoppebøsser med Hampepa.kniR.g ere i Hoved- ~ .y« sagen allerede omtalte i 1ste Del. Selve Stoppebossen er i Almindelighed af Stobejern, idet den er støbt i ét med en større Maskindel af dette Materiale. Der indlægges da en Metalring i Bunden deraf, og denne Ring maa passe noje om Stangen. Laaget («Brillen») kan være helt af Metal, eller ogsaa kan det forsynes med en Metalforing. Det bør slutte nøje om Stangen, men skal gaa nogenlunde lost i selve Stoppebossen. Smaa Stoppebosser gjøres undertiden helt af Metal og skrues fast paa den Maskindel, hvorpaa de skulle sidde (Fig. 242), hvis denne ikke selv er af Metal. Pakmaterialet var tidligere næsten altid Hamp, som flettedes løst sammen til Væger af passende Tykkelse og nedstampedes i Stoppebossen efterat være gjennemtrængt med Talg. Der kunde enten bruges en sammenhængende Stræng, som lagdes i Skruevindinger eller ogsaa afskaarne Stykker, som svarede til Omkredsen og nedlagdes som cirkulære Kinge med vekslende Stod. Den sidste Maade giver lettest en ensformig Fordeling af Pakmaterialet. Nu bruges mest Bomuldssnore, ofte af næsten firkantet Tværsnit, og undertiden med Indlæg af Kautschuk o. Ign. De fabrikeres specielt til dette -Øjemed. Bomulden har fmere Taver end Hampen og giver desuden . større Elasti- citet. Hvad Dimensionerne angaa, mærkes, at Rummet til Pakning maa være desto større, baade højere og tykkere, jo større Tæthed, der tilsigtes, altsaa større til Afspærring af Luft og Damp end til Vand. Sliddet har ogsaa Betydning; en Stang med langsom og kort Bevægelse behover ikke saa