Maskinlære

219 d) Fri k ti o ns sk i ver kunne ligeledes bekvemt udløses ved at fjernes lidt fra hinanden, saa at Trykket imellem dem ophorer eller ialtfald formindskes tilstrækkeligt. De anvendes paa lignende Maade til Ophejsning og Nedfiring som Remme med Strammerulle. Remme saavelsom Friktionsskiver give ligesom Friktions- koblinger Igangsætning uden Stod, idet der sker Glidning saa- længe, til den hele Hastighed er naaet. 2) Spærring. Herved forstaaes Standsning af en Bevægelse eller Forhindring af en Bevægelses Fremkomst paa den Maade, at der sættes en absolut Stopper for Bevægelsen. Standsningen vil altsaa komme til at ske pludselig, d. v. s. der vil frem- komme et Stød. S p æ r li j u 1 jjg Spærhage (Fig. 271) kunne bruges til pludselig Standsning, men da denne vil blive ledsaget af et stærkt Stød, bruges Mekanismen ikke saa meget til Stands- ning som derimod til at hindre Tilbagegang, navnlig ved Op- høj sningsmaskiner, hvor da Bevægelse i Pilens Retning natur- ligvis svarer til Byrdens Ophejsning. Ophører Kraften, kan Byrden ikke gaa mere tilbage end i det højeste, hvad der svarer til Tændernes Stil. Der kan anbringes tiere Spærhager i samme Hjul, enten saaledes, at de samtidig slaa imod Hjulets Tænder og dele Stødet imellem sig, eller saaledes, at kun en ad Gangen moder en Tand; denne faar da hele Stødet, men dette bliver ikke saa stærkt, da den Tilbagegang, der i det højeste kan ske, før Hagen kommer i Bund, er Stilen divideret med Spær- hagernes Antal. Form og Stilling af Tænderne og Spærhagen tages saa- ledes , at Spærhagen faar Tilbøjelighed til at glide i Bund i Tænderne, hvis den ikke straks er kommen i denne Stilling. Dette vil fordre, at Normalen fil Tandfladen, regnet for det yderste Punkt, gaar imellem C og Hjulets Centrum, og danner en Vinkel a med A C Friktionsvinklen. Hvis Tand- formen er given, maa man tage Spærhagens Omdrejningspunkt under Hensyn hertil. Er Tandformen ikke given, kan man