Maskinlære

220 vælge C saaledes, at CA bliver Tangent til Hjulperiferien. Tændernes Forfiader skulle da danne en Vinkel a med Radius saaledes, at a > Friktionsvinklen. Svarende hertil slaaes en Cirkel om Hjulets Centrum, og Tandfladerne tegnes som Tan- genter hertil (Fig. 271a). a skal vel være større end Friktions- vinklen, men dog ikke altfor stor, da saa Tænderne blive stærkt underskaarne og svage i Spidsen. Den nævnte Cirkels Radius kan f, Eks. tages = 0.2-5 R. Tændernes Antal tages gjerne = 8 å 12 eller derover, dog bruges sjeldent flere end 20 Tænder. Styrken beregnes efter Bøjningsformlérne. Kraften kan i ugunstigste Tilfælde regnes at virke paa Spidsen af en Tand. Betragtes da et Tværsnit, y, parallelt med Kraften P’s Retning (Fig. 271a) faaes, naar Tandbreden kaldes b, P-x-^by* ......................(137) Det farligste Tværsnit vil være det, for hvilket er størst. y* For dette maa ved Støbejern r < 300. Navnlig regnes r be- tydelig under denne Grændse i Tilfælde, hvor der kan ventes stærke Stod. Spærhjul og Spærhage kunne ogsaa bruges til at frem- bringé"Bevægelse og kaldes i saa Tilfælde ofte Klinkhjul og Klinkhage. I Fig. 272 faar Hjulet en stødvis Drejning ved Klinkhagen k, der modtager sin Bevægelse fra den frem- og tilbagegaaende Stang A. Spærhagen s hindrer en Drejning til modsat Side under Klinkhagens Tilbagegang. Fig. 273 viser en anden Form af Hage og Hjultænder. Hagen kan her slaas om, saa at Hjulet efter Behag kan faaes omdrejet i Pilens Retning eller i den modsatte. Der kan ogsaa indgribe tiere Klinkhager i samme Hjul, og derved kan dette bringes til at dreje sig et mindre Stykke end Stilen for hvert Stod. Fig. 274 viser 3 Klinkhager, der ved Stangen J’s Bevæ- gelse dreje Hjulet | af Stilen for hver Dobbeltsvingning af A. Hagerne ere forsatte | af Stilen for hverandre, og deres Van- drings Størrelse ligger imellem, hvad der svarer til | og til | af Stilen. Herved opnaaes altsaa samme Bevægelse som ved