Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
Antallet af Gænger i Møttrikken n, Trækket i Skruen P og Trykket pr. Arealenhed p, saa er p = P • n .............(2) hvori p < 150 kg. pr. Dcm for Jern paa Jern eller Bronce og - p < 200 - - - - Staal paa Staal eller paa Bronce. Betingelsen (2) vil sædvanlig være opfyldt for Å = d, naar Skruediametren er bestemt efter Styrkehensynet. Ønsker man imidlertid endnu mindre Værdi af p, saasom ved Skruer, hvis Møttrikker oftere drejes (f. Eks. Skruerne i Stoppebøsser), tages enten h > d eller ogsaa d større end Styrkehensynet fordrer. (For Presseskruer o. Ign., der stadig bevæges, tages p langt mindre, f. Eks. kun halv saa stor som ovenfor angivet). Mottrikkens Anlægsflade mod Underlaget bør heller ikke være for lille; Fladetrykket maa ikke overstige 200 kg. pr. ücm. * y I adskillige Tilfælde bruges en Underlagsskive under Møttrikken, som Fig. 4 a—d vise. En_.saadan Skive er nød- vendig, naar Hullet ikke udfyldes helt af Skruebolten, men enten er rundt med en større Diameter eller aflangt; men og- saaj andre Tilfælde bruges Underlagsskiver, saaledes for at faa en jevn og glat Flade, hvorpaa Møttrikken kan bevæge sig, eller for at fordele Trykket over et større Areal af Under- laget, naar dette (f. Eks. Træ) er for blødt, til at taale Trykket, særlig under Møttrikkens Drejning. 1 Tilfælde, hvor Møttrikken ikke kan spændes fast, fordi Stykkerne, som samles, ikke maa presses haardt imod hin- anden, kan der være Fare for, at Møttrikken løsner sig ved de Rystelser, som ledsage Maskineriets Gang. Der bruges da 2 Møttrikker (Fig. 5), af hvilke den yderste kaldes Kontra^ møttrik. Den inderste Møttrik skrues først paa, og derefter skrues Kontramøttrikken fast ind derimod, medens den forste Møttrik hindres fra at dreje sig. Der fremkommer herved et Tryk imellem Metrikkerne indbyrdes og imellem disses og Skruens Gænger, og den derved frembragte Friktion hindrer Drejningen. Kontramøttrikken gives undertiden mindre Højde end den. inderste Møttrik, men det er neppe berettiget, da den paavirkes af hele den Kraft, der virker paa Bolten.