Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Antallet af Gænger i Møttrikken n, Trækket i Skruen P og
Trykket pr. Arealenhed p, saa er
p = P • n .............(2)
hvori p < 150 kg. pr. Dcm for Jern paa Jern eller Bronce og
- p < 200 - - - - Staal paa Staal eller paa Bronce.
Betingelsen (2) vil sædvanlig være opfyldt for Å = d, naar
Skruediametren er bestemt efter Styrkehensynet. Ønsker man
imidlertid endnu mindre Værdi af p, saasom ved Skruer, hvis
Møttrikker oftere drejes (f. Eks. Skruerne i Stoppebøsser), tages
enten h > d eller ogsaa d større end Styrkehensynet fordrer.
(For Presseskruer o. Ign., der stadig bevæges, tages p langt
mindre, f. Eks. kun halv saa stor som ovenfor angivet).
Mottrikkens Anlægsflade mod Underlaget bør heller
ikke være for lille; Fladetrykket maa ikke overstige 200 kg.
pr. ücm. * y
I adskillige Tilfælde bruges en Underlagsskive under
Møttrikken, som Fig. 4 a—d vise. En_.saadan Skive er nød-
vendig, naar Hullet ikke udfyldes helt af Skruebolten, men
enten er rundt med en større Diameter eller aflangt; men og-
saaj andre Tilfælde bruges Underlagsskiver, saaledes for at
faa en jevn og glat Flade, hvorpaa Møttrikken kan bevæge
sig, eller for at fordele Trykket over et større Areal af Under-
laget, naar dette (f. Eks. Træ) er for blødt, til at taale Trykket,
særlig under Møttrikkens Drejning.
1 Tilfælde, hvor Møttrikken ikke kan spændes fast, fordi
Stykkerne, som samles, ikke maa presses haardt imod hin-
anden, kan der være Fare for, at Møttrikken løsner sig ved de
Rystelser, som ledsage Maskineriets Gang. Der bruges da 2
Møttrikker (Fig. 5), af hvilke den yderste kaldes Kontra^
møttrik. Den inderste Møttrik skrues først paa, og derefter
skrues Kontramøttrikken fast ind derimod, medens den forste
Møttrik hindres fra at dreje sig. Der fremkommer herved et
Tryk imellem Metrikkerne indbyrdes og imellem disses og
Skruens Gænger, og den derved frembragte Friktion hindrer
Drejningen. Kontramøttrikken gives undertiden mindre Højde
end den. inderste Møttrik, men det er neppe berettiget, da den
paavirkes af hele den Kraft, der virker paa Bolten.