Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
- Boltehovedet gives oftest en lignende Form som Møt- irikken (Fig. 4 a), forat man kan holde det med en Skruenøgle, medens Møttrikken tilspændes. Dog gjøres ofte Højden mindre end Møttrikkens, f. Eks. 0.7 d. Undertiden bruges ogsaa andre Former, saasom cylindriske, halvkugledannede eller koniske for- sænkede Hoveder (Fig. 4 b, c og d). For da at hindre Bolten fra at dreje sig, naar Møttriken skrues paa, kan den gjwes urund tæt ved Hovedet; den kan saaledes gjores firkantet (Fig. 4 b) eller forsynes med en fremspringende Knast eller Stift (Fig. 4 c og d). Hullet faar naturligvis en tilsvarende Form. Samme Hensigt kan opnaaes ved at have Boltenes fir- kantede Hoveder liggende i tilsvarende firkantede Fordybninger (se f. Eks. Taplejet Fig. 52). 2) Skruer, tier have Mottrik i det ene af de Stykker, Jer skulle samles (Fig. 6), bruges, hvor Omstændighederne ikke tillade at benytte Skruebolte. Er Møttrikken skaaren i Støbe- jern , maa dens Længde gjores større end Skruediametren d, helst henved 2 d. En....IIlempc ved. Skruerne er den, at i Til- fælde af Brud er det skrueskaarne Hul spærret, hvorimod en Skruebolt i et lignende Tilfælde let kan udtages og erstattes af en anden. Saadanne Skruer bruges mest til Forbindelser, som ikke ofte skulle Løsnes eller efterspændes, ellers bruges hellere 3) Skruetapper (Fig. 7). Disse have intet Hoved, men ere skrueskaarne i begge Ender og med den ene Ende fast- ijkruecle i det skrueskaarne Hul, hvorfra de ikke oftere skiilTe løsnes, idet Forbindelsen mellem Stykkerne tilvejebringes og hæves ved Møttrikken pan Tappens frie Ende. Af ejendommelige Former, som undertiden bruges, skal kun nævnes Skruen med Mellemhoved (Fig. 8). Den tjener til at forbinde 3 Stykker paa saadan Maade, at den ene Sam- ling kan Løsnes uden samtidig at løsne den anden. Hvis Skruerne ere udsatte for Rystelser, vil derved Frik- tionen mellem Gængerne momentvis kunne ophæves og Mot- trikkerne gaa løse, selv om de oprindeligt ere skruede fast ti]. For at hindre Losning af Forbindelsen i saadanne Tilfælde bruges Skruesikkringer, hvoraf der haves et meget stort Antal Konstruktioner. Disse kunne dels gaa ud paa at for-