Maskinlære

ved istedetfor en enkelt Ekscentrik at anbringe to, som da helst bringes til at virke mod Hjulets plane Sider og sættes Ligefor hinanden, saa den enes Tryk mod Hjulet ophæves af den andens. En anden Maade at formindske Akseltrykket paa er at forsyne Hjulomkreds og Ekscentrik med inddrejede koniske Riller paa lignende Maade som ved Friktionshjulene Fig. 106. 3) Bremsning. Herved forstaas Fremkaldelse af en Modstand, sædvanlig en Friktionsmodstand, som under den fortsatte Bevægelse kon- sumerer Arbejde. Bremsningen kan have til Hensigt at frem- skynde en Maskines Standsning, efter at Bevægkraften er op- hørt, i hvilket Tilfælde Friktionen kun skal konsumere den levende Kraft, som Maskineriet indeholder, f. Eks. ved Brems- ning af et Jernbanetog, eller den kan bevirke Standsning, uden at Bevægkraften er ophørt, i hvilket Tilfælde den foruden Maskineriets levende Kraft tillige skal konsumere den Arbejds- mængde, som den bevægende Kraft vedblivende udvikler, saa- længe Bevægelsen ikke er ganske ophørt. Det er f. Eks. Til- fældet ved Vindmøller. Endelig kan den tjene til at holde Hastigheden konstant, saaledes ved Nedfiring af Byrder eller en Vogns Nedkjørsel ad en stejl Bakke, hvor det da gjælder om at afpasse Friktionen saaledes, at den netop kan konsumere Arbejdet, efterhaanden som det udvikles. Bremsetrykket udøves i Reglen paa Omkredsen af en roterende Skive, Bremseskiven. Efter Maaden, hvorpaa Trykket udøves, inddeles Bremserne i flere Slags. De vigtigste ere: a) Bakk.ebremsenx Fig. 277. Den virker ved en Klods, sædvanlig af Træ, som trykkes mod Skiven ved en Vægtstang. Er Friktionskoefficienten bekjendt, vil man let kunne beregne, hvor stort et Tryk, der skal udøves paa Vægtstangen, for at holde Ligevægt med en given Kraft, dog maa herved mærkes, at naar Vægtstangens Omdrejningspunkt, C, (som i Figuren) ikke ligger i Tangenten til Skiven i Roringspunktet, kommer Friktionen til at virke paa en lille Vægtstangsarm, r, og der- ved forøges Bremsetrykket, hvis Omdrejningen sker i Pilens