Maskinlære

223 Retning, hvorimod Trykket vilde tor mindskes derved, naar Bevægelsen, skete i modsat Retning. Det er altsaa lettere at bremse, naar Bevægelsen sker i Pilens Retning, end i den modsatte Retning. Lægges Vægtstangens Omdrejningspunkt C over paa den modsatte Side af Tangenten, f. Eks. som antydet ved de punkterede Linier, finder det modsatte Sted. Ved en enkelt Bremseklods belastes Akslen og dens Tapper, hvilket undgaas ved Indretningen Fig. 278, hvor der haves to Klodser, som tilspændes samtidig, saa at Akslen kun vrides. Omdrejningspunkterne Cl og C2 ere lagte i Tangenterne til Røringspunkterne for at skaffe samme Forhold tilveje ved begge Brem seklodser. Persen, Fig. 279, bruges i Vindmøller til at bremse Vind- fangets Aksel. Den virker i Reglen paa den afrettede Omkreds af Hathjulet og bestaar af en Række Træstykker, der indbyrdes ere forbundne ved Led, dannede at Smedejernsskinner. Den ene Ende af Perseringen er fæstet til en Bjælke, den anden paavirkes af en Vægtstang, l. En Knast, k, holder Perseringen i en passende ringe Afstand fra Skiven, naar den ikke er spændt til. b) Baandbr em ser. De bruges meget ved Spil, Kraner og andre Ophejsningsmaskiner, fordi de paa simpel Maade kunne give et stort Bremsetryk ved Anvendelse af en lille Kraft. Skiven er omviklet med et bøjeligt Jern- eller Staalbaand, der dog ikke gaar en liel Gang deromkring, og hvis Ender begge fæstes til Vægtstangen (Fig. 280 og 281), hvormed der bremses, eller ialtfald fæstes den ene Ende dertil, den anden til et fast Punkt (Fig. 282). Til Beregning af Baandets Spændinger, naar Glidning netop skal være hindret, kan benyttes Formel (52) P = peW, hvor (f> er den af Baandet omviklede Bue, P og p Kræfterne, der virke henholdsvis i den stærkest og i den svagest spændte af Baandets Ender, alt under Forudsætning af, at Baandet ikke er strammet stærkere , end det behøves for at. holde Ligevægt med Modstanden F paa Skivens Omkreds. Denne Modstand vil da være F = P-— p = p(eW — !)•