Maskinlære

224 Idet nu F kjendes, kan heraf p og P beregnes. Ved Kon- struktionen Fig. 280, hvor p virker paa en Arm a og P paa Armen Z>, medens Kraften K, hvormed der bremses, virker paa Armen /, faaes Kl p a + Pb........................(138) Ved Fig. 282, hvor den ene Ende af Baandet er fæstet ti] et fast Punkt, bør det altid være den svagest spændte Part, hvorpaa der virkes med Vægtstangen, da man derved opnaar en stærkere Bremsning med samme Tryk paa Haandtaget end ved at virke paa den stærkest spændte Part. Man faar for dette Tilfælde Kl = pa......................................................(139) Ved Fig. 281 faaes Kl = pa — Pb............................................(140) Man kan altsaa lier let faa K saa lille, det skal være, altsaa bremse meget kraftigt med et lille Tryk paa Haandtaget. Bremsen kaldes Differential brems en. K kan endog blive 0 eller negativ, d. v. s., Bremsen vikle, selv uden Kraft K, spænde sig selv til, hvad man selvfølgelig maa vogte sig for ved Konstruktionen. Ved alle Baandbremser vil det Forhold finde Sted, at Baandet ved Sliddet bliver længere, hvilket atter bevirker, at Vægtstangens Stilling, naar Bremsen er spændt til, bliver en anden efter nogen Tids Forløb, end den var straks. Derved forandres ogsaa a og b, der naturligvis maales vinkelret paa Baandparterne, og altsaa Bremsens Virkning, især naar a og b ere korte, og naar de tilmed afvige meget fra Forbindelses- linierne mellem Vægtstangens Omdrejningspunkt og Baandets Angrebspunkter. Mindst bliver Fejlen, naar de nævnte For- bindelseslinier fra først af kun afvige lidt fra at staa vinkelret paa Baandparterne, naar Bremsen er spændt til, og navnlig Afvigelsen er saadan, at den vil formindskes, naar Baandet bliver længere. Baandbremser finde navnlig Anvendelse til Spil og Kraner. Ved at udøve et tilstrækkeligt Tryk paa Bremsestangen kan man hindre Byrden i at synke ned, selv om Kraften ophorer