Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
dreje Vægtstangen v og derved løsne Bremsebaandet saa meget,
at en lempelig Nedfiring kan tilvejebringes.
Fig. 286 viser en anden Konstruktion, ligeledes af Becker.
Haandsvinget sidder ogsaa her fast paa Akslen, hvorimod
Spærhjulét, s, sidder lost derpaa. Udenom Akslen er en anden
Aksel, dannet af et Staalrør, r, og derpaa sidder det Tandhjul,
som hører til Spillet. Den rørformige Aksel bærer desuden
Bremseskiven b. Indeni denne sidde 2 Bremseklodser, k, som
dreje sig om Tapper paa Spærhjulet og som med Tænder ind-
gribe i det lille Tandhjul, t, som er fastkilet paa Häandsvings-
akslen. Drejes nu Haandsvinget i Pilens Retning, ville
Bremseklodserne spændes ud mod Bremseskiven b's indre Om-
kreds, tage b med rundt og derved ogsaa den hule Aksel, hvor-
ved Ophejsningen foregaar. Slippes Haandsvinget, vil Spær-
hagen fastholde Spærhjulet, Klodserne vedblive at være til-
spændte paa Grund af, at Lasten, der stræber at synke ned,
søger at dreje b i modsat Retning af Pilen. Bevægelsen er da
hindret. Derimod vil et Tryk paa Haandsvinget i modsat
Retning af Pilen kunne tøsne Klodserne -og bevirke Ned-
firing.
Fig. 287 viser endelig Weitmann’s Sikkerhedshaandsving,
der udmærker sig ved sin Simpelhed. Drejning af Haand-
svinget i Ophejsningsretning vil bringe det til at skrue sig
frem paa Akslen og derved sætte 2 Friktionsskiver med koniske
Riller i Indgribning. Gjennem disse overføres Bevægelsen til
Tandhjulet i, der driver Spillet. Slippes Haandsvinget, vil
Spærhjulet, s, hindre Lastens Nedgliden. Trykkes derimod paa
Haandsvinget i modsat Retning af den, der svarer til Ophejs-
ning, løsnes Trykket mellem Friktionsskiverne, og der faaes
Nedfiring. Mellem Haandsvinget og det Friktionsstykke, som
fores deraf, kan der indskydes Fjedre, for at frembringe en
endnu jevnere Variation af Trykket.
Automatiske Bremser. Hensigten med disse er at
hindre Lasten i at faa for stærk Fart, selv om der gives formeget
los paa den Bremse, som manøvreres med Haandkraft. Det
kan være Centrifugalkraften, som benyttes, saaledes ved Becker’s
Centrifugalbremse (Fig. 288). Indeni en faststaaende Tromle
er der 3 Bremseklodser, som dreje sig om Tapper, og som ved
15*