Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
221 dreje Vægtstangen v og derved løsne Bremsebaandet saa meget, at en lempelig Nedfiring kan tilvejebringes. Fig. 286 viser en anden Konstruktion, ligeledes af Becker. Haandsvinget sidder ogsaa her fast paa Akslen, hvorimod Spærhjulét, s, sidder lost derpaa. Udenom Akslen er en anden Aksel, dannet af et Staalrør, r, og derpaa sidder det Tandhjul, som hører til Spillet. Den rørformige Aksel bærer desuden Bremseskiven b. Indeni denne sidde 2 Bremseklodser, k, som dreje sig om Tapper paa Spærhjulet og som med Tænder ind- gribe i det lille Tandhjul, t, som er fastkilet paa Häandsvings- akslen. Drejes nu Haandsvinget i Pilens Retning, ville Bremseklodserne spændes ud mod Bremseskiven b's indre Om- kreds, tage b med rundt og derved ogsaa den hule Aksel, hvor- ved Ophejsningen foregaar. Slippes Haandsvinget, vil Spær- hagen fastholde Spærhjulet, Klodserne vedblive at være til- spændte paa Grund af, at Lasten, der stræber at synke ned, søger at dreje b i modsat Retning af Pilen. Bevægelsen er da hindret. Derimod vil et Tryk paa Haandsvinget i modsat Retning af Pilen kunne tøsne Klodserne -og bevirke Ned- firing. Fig. 287 viser endelig Weitmann’s Sikkerhedshaandsving, der udmærker sig ved sin Simpelhed. Drejning af Haand- svinget i Ophejsningsretning vil bringe det til at skrue sig frem paa Akslen og derved sætte 2 Friktionsskiver med koniske Riller i Indgribning. Gjennem disse overføres Bevægelsen til Tandhjulet i, der driver Spillet. Slippes Haandsvinget, vil Spærhjulet, s, hindre Lastens Nedgliden. Trykkes derimod paa Haandsvinget i modsat Retning af den, der svarer til Ophejs- ning, løsnes Trykket mellem Friktionsskiverne, og der faaes Nedfiring. Mellem Haandsvinget og det Friktionsstykke, som fores deraf, kan der indskydes Fjedre, for at frembringe en endnu jevnere Variation af Trykket. Automatiske Bremser. Hensigten med disse er at hindre Lasten i at faa for stærk Fart, selv om der gives formeget los paa den Bremse, som manøvreres med Haandkraft. Det kan være Centrifugalkraften, som benyttes, saaledes ved Becker’s Centrifugalbremse (Fig. 288). Indeni en faststaaende Tromle er der 3 Bremseklodser, som dreje sig om Tapper, og som ved 15*