Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
242 bero paa Forskjellen mellem Kraft og Modstand. Ere disse ligestore, virker der aldeles ingen Kræfter paa Armene und- tagen Vægten af Ringen, Centrifugalkraft o. Ign., men ere de uligestore, vil hele Forskjellen imellem dem virke paa Sving- hjulsringen igjennem Armene, forudsat at Svinghjulsringens Masse er den eneste af Betydning. Det er da Diagrammets største Ordinatdifferens, som bestemmer den største bøjende Kraft paa hver Arm under Maskineriets Gang. Ved Stands- ning kan der dog fremkomme endnu større Paavirkning, idet Kraften kan gjøres = 0, medens Modstanden virker med sin fulde Styrke og altsaa skal overvindes af Svinghjulet, indtil Stilstand er indtraadt. Det omvendte Forhold, at hele Kraften virker paa Svinghjulet, kan indtræde ved pludselig Igangsæt- ning i Tilfælde, hvor Modstanden ikke straks gjor sig gjældende, men først efterhaanden som Maskinen kommer igang. Lige- ledes kan det ske ved, at Modstanden pludselig forsvinder, f. Eks. naar Hovedremmen brister. Hertil maa der selvfølgelig tages Hensyn ved Armenes Beregning. Endelig kan der ske pludselige Stødvirkninger, hvorved en Del af Ringens levende Kraft virker til Fjedring af Armene (f. Eks. ved Valseværker i det Øjeblik, en Plade sættes ind mellem Valserne). Da det Arbejde, som et Legeme kan optage paa denne Maade, er afhængigt af dets Volumen, sættes ofte en Arms Tværsnitsareal som §n vis Brøkdel Q—|) af Hj til- ringens. Armenes Tværsnit gjores i Reglen elliptisk, under- tiden korsformigt eller dobbelt T-formigt. Som Regel bor Svinghjul saavidt mulig støbes i ét Stykke, hvis Størrelsen da ikke er til Hinder derfor. Dog bor større Hjul stob es med delt. Nav, for at undgaa eller formindske Støbespændingerne. Ere Hjulene for store til at være i ét Stykke, kunne de samles af 2 Halvdel^, der enten støbes hver for sig med Skillelinien gjennem et Par diametralt modstaaende Arme, eller de støbes samlede og sprænges adskilte, som det er omtalt ved Remskiver. Endnu større Svinghjul deles i flere end 2 Stykker, f. Eks. i Segmenter, der hver indeholde et Par Arme med et derpaa siddende Stykke af Navet og Ringen. Endelig kan Navet, de enkelte Arme og Ringen støbes sær- skilte, den sidste i flere Stykker.