Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242
bero paa Forskjellen mellem Kraft og Modstand. Ere disse
ligestore, virker der aldeles ingen Kræfter paa Armene und-
tagen Vægten af Ringen, Centrifugalkraft o. Ign., men ere de
uligestore, vil hele Forskjellen imellem dem virke paa Sving-
hjulsringen igjennem Armene, forudsat at Svinghjulsringens
Masse er den eneste af Betydning. Det er da Diagrammets
største Ordinatdifferens, som bestemmer den største bøjende
Kraft paa hver Arm under Maskineriets Gang. Ved Stands-
ning kan der dog fremkomme endnu større Paavirkning, idet
Kraften kan gjøres = 0, medens Modstanden virker med sin
fulde Styrke og altsaa skal overvindes af Svinghjulet, indtil
Stilstand er indtraadt. Det omvendte Forhold, at hele Kraften
virker paa Svinghjulet, kan indtræde ved pludselig Igangsæt-
ning i Tilfælde, hvor Modstanden ikke straks gjor sig gjældende,
men først efterhaanden som Maskinen kommer igang. Lige-
ledes kan det ske ved, at Modstanden pludselig forsvinder,
f. Eks. naar Hovedremmen brister. Hertil maa der selvfølgelig
tages Hensyn ved Armenes Beregning.
Endelig kan der ske pludselige Stødvirkninger, hvorved
en Del af Ringens levende Kraft virker til Fjedring af Armene
(f. Eks. ved Valseværker i det Øjeblik, en Plade sættes ind
mellem Valserne). Da det Arbejde, som et Legeme kan optage
paa denne Maade, er afhængigt af dets Volumen, sættes ofte
en Arms Tværsnitsareal som §n vis Brøkdel Q—|) af Hj til-
ringens. Armenes Tværsnit gjores i Reglen elliptisk, under-
tiden korsformigt eller dobbelt T-formigt.
Som Regel bor Svinghjul saavidt mulig støbes i ét Stykke,
hvis Størrelsen da ikke er til Hinder derfor. Dog bor større
Hjul stob es med delt. Nav, for at undgaa eller formindske
Støbespændingerne. Ere Hjulene for store til at være i ét
Stykke, kunne de samles af 2 Halvdel^, der enten støbes hver
for sig med Skillelinien gjennem et Par diametralt modstaaende
Arme, eller de støbes samlede og sprænges adskilte, som det
er omtalt ved Remskiver. Endnu større Svinghjul deles i flere
end 2 Stykker, f. Eks. i Segmenter, der hver indeholde et Par
Arme med et derpaa siddende Stykke af Navet og Ringen.
Endelig kan Navet, de enkelte Arme og Ringen støbes sær-
skilte, den sidste i flere Stykker.