Maskinlære

291 bliver kun selvspærrende, naar et af dens Led har denne Egenskab, men man kan ikke uden noget saadant selvspærrende Led faa en Maskine selvspærrende, hvormange ikke-selvspærrende Led man end kombinerer. Tillige ses, at Sætningen ovenfor ikke kan vendes om; man tør altsaa ikke sige, at naar Virkningsgraden er under |, vil Apparatet være selvspærrende, thi ved Kombination af tilstrækkelig mange ikke-selvspærrende Led kan Virkningsgraden synke henimod Nul, uden at Selvspærring opnaaes. Hvis 2 af Størrelserne (^2) blive negative, synes det som om (jy) igjen blev positiv, altsaa som om de 2 selv- spærrende Apparater ophævede hinandens Virkning. Denne Urimelighed er indkommen, fordi Friktionen er tænkt virkende med sin Maksimumsværdi (pP), medens den i Virkeligheden aldrig antager større Værdi, end hvad der behøves for at standse Bevægelsen, altsaa gjore (^) = 0. 1) Tridseværker. Tridseværker ere dels selvstændige Løfteapparater, og dels udgjore de Dele af mere sammensatte Loftemaskiner. De virke ved et Tov eller en Kjæde, som gaar over et System af cirkelrunde Skiver, hvis Omkreds er indrettet til at modtage Tovet eller Kjæden. Skiven kan være fastgjort til Akslen, saa at denne drejer sig med, eller den kan sidde løst paa Akslen. Sidde flere Skiver paa samme Aksel, maa de selvfølgelig sidde lose derpaa. Akslen fastgjøres i et Hylster af passende Form, der omslutter Skiverne, og denne Forbindelse kaldes da en Blok. Tovets, Kjædens og Skivernes Beregning og Konstruktion er allerede omtalt (Pag. 189). Fra Fysiken vil det være bekjendt, hvad man forstaar ved faste og löse Tridser, hvorledes de kunne kombineres til Tridseværker, og hvorledes Forholdet mellem Kraft og Byrde kan beregnes, naar der ikke tages Hensyn til Tapfriktionen og Tov- eller Kjædemodstanden. Disse Alodstande have imidler- tid en betydelig Indflydelse, og navnlig bevirke de, at Spæn- dingen i de 2 Parter af et Tov eller Kjæde, der gaar om en 19*