Maskinlære

292 Skive, ikke ere ligestore, men Spændingen er størst i den Part, som Løber fra Skiven, mindst i den, der løber paa. Modstanden hidrører som nævnt fra 2 Kilder, 1) Tapfriktionen og 2) Tov- eller Kjædemodstanden. 'Japfriktionen hidrører fra Trykket paa Tappen, der, afset fra Skivens Vægt, kan sættes = Resultanten af Spændingerne P og Q eller, naar Parterne ere ganske eller næsten parallele, == Pp Q. Friktionen, henført til Skivens Omkreds, bliver da fl,^(P + Q), hvor er Friktionskoefficienten for Tapfriktion (Formel (23)), d og D henholdsvis Tapdiameter og Skivens Diameter. Da disse Størrelser i Reglen ere ens for alle Skiverne i samme Tridseværk, beregnes ~ bedst engang for alle. Bpjningsmodstanden kan, naar der bruges et Tov med Diameter d, med tilstrækkelig Nøjagtighed skrives å2 hvor C for almindelige bløde Hampetove kan sættes gjennem- snitlig = 0.1. C1 er ens for Skiver af samme Diameter, og hvorover samme Tov gaar. For Kjæder faaes Modstanden /^(P+Q) = Ct(P+Q), hvor d er Kjædejernets Diameter. Ogsaa her er C1 ens for alle ligestore Skiver, hvorover samme Kjæde gaar. Nu kan Kraften P findes af Q, nemlig P - Q^+t^i+C^+lU^P + CrP- ■ ■ (178) som, opløst med Hensyn til P, giver 1 + P1 j) + P = Q (179)