Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
306 Mekanisme er selvspærrende paa Grund af Skruen uden Ende og vil altsaa sikre mod, at Vognen sætter sig i Bevægelse ved et tilfældigt skjævt Træk i Kjæden. Men naturligvis er Frik- tionen større og Vognens Bevægelse altsaa langsommere end paa den førstnævnte Maade. Svingning af Kranen om dens Akse sker ved Haand- kraft, uden nogen særlig Mekanisme, idet der enten trækkes i et Tov i Enden af Udlæggeren eller virkes paa selve Byrden. Tromlen og Spillet anbringes imellem Støbejerns- stativerne E. Tandhjulene beregnes som tidligere omtalt, Brøden af dem gjores ringe, da Sliddet ikke er stort. Paa- virkningen tør regnes temmelig stor, da Kraften virker uden stærke Stød. En paastøbt Rand paa Tænderne bruges under- tiden, mest ved svære Kraner og især paa Drevene, men med- fører den Ulempe, at Tændernes Rensning og Tilretning efter Støbningen besværliggjores. Spærhjul og Spærhage bør findes for at hindre Lastens Tilbagegang. Spærhagen kan man ved mindre Kraner lade indgribe i et af Spillets Hjul, ikke Drev. Dens Form be- stemmes herefter, og iøvrigt indrettes den naturligvis til at kunne slaaes ud af Indgribning, naar Byrden skal nedfires. Bygges Kranen afjern, modificeres Delenes Form noget. Udlægger og Stiver gjøres dobbelte ligesom før, men oftest gjøres tillige Stammen dobbelt, saa at hele Kranen bestaar af 2 symmetriske Halvdele, der hver for sig nittes sammen af Plader og Vinkeljern til ét Stykke og forbindes ved begge Ender af Stammen med støbte Stykker, hvori Tapperne fæstes: desuden maa de forbindes ved Enden af Vangerne, og frem- deles kan man anbringe andre Forbindelser paa Steder, hvor de ikke ere til Hinder for Ophejsningskjæden. Iøvrigt gjælder væsentligt det samme, som for Trækraner. Der kan ogsaa bruges valset Faconjern, f. Eks. U-Jern; hvorved Ligheden med Trækraner bliver endnu større end ved Benyttelsen af Plader og Vinkeljern. /?)Kraner, der kun støttes nedenfra. Saadanne Kraner maa være solidt befæstede til et Fundament af en saadan Størrelse, at dets Vægt er tilstrækkelig til at hindre Kæntring. Hvis Fundamentet staar i Grundvandet, f. Eks. hvis Kranen