Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Mekanisme er selvspærrende paa Grund af Skruen uden Ende
og vil altsaa sikre mod, at Vognen sætter sig i Bevægelse ved
et tilfældigt skjævt Træk i Kjæden. Men naturligvis er Frik-
tionen større og Vognens Bevægelse altsaa langsommere end
paa den førstnævnte Maade.
Svingning af Kranen om dens Akse sker ved Haand-
kraft, uden nogen særlig Mekanisme, idet der enten trækkes i
et Tov i Enden af Udlæggeren eller virkes paa selve Byrden.
Tromlen og Spillet anbringes imellem Støbejerns-
stativerne E. Tandhjulene beregnes som tidligere omtalt,
Brøden af dem gjores ringe, da Sliddet ikke er stort. Paa-
virkningen tør regnes temmelig stor, da Kraften virker uden
stærke Stød. En paastøbt Rand paa Tænderne bruges under-
tiden, mest ved svære Kraner og især paa Drevene, men med-
fører den Ulempe, at Tændernes Rensning og Tilretning efter
Støbningen besværliggjores.
Spærhjul og Spærhage bør findes for at hindre
Lastens Tilbagegang. Spærhagen kan man ved mindre Kraner
lade indgribe i et af Spillets Hjul, ikke Drev. Dens Form be-
stemmes herefter, og iøvrigt indrettes den naturligvis til at
kunne slaaes ud af Indgribning, naar Byrden skal nedfires.
Bygges Kranen afjern, modificeres Delenes Form noget.
Udlægger og Stiver gjøres dobbelte ligesom før, men oftest
gjøres tillige Stammen dobbelt, saa at hele Kranen bestaar af
2 symmetriske Halvdele, der hver for sig nittes sammen af
Plader og Vinkeljern til ét Stykke og forbindes ved begge
Ender af Stammen med støbte Stykker, hvori Tapperne fæstes:
desuden maa de forbindes ved Enden af Vangerne, og frem-
deles kan man anbringe andre Forbindelser paa Steder, hvor
de ikke ere til Hinder for Ophejsningskjæden. Iøvrigt gjælder
væsentligt det samme, som for Trækraner. Der kan ogsaa
bruges valset Faconjern, f. Eks. U-Jern; hvorved Ligheden med
Trækraner bliver endnu større end ved Benyttelsen af Plader
og Vinkeljern.
/?)Kraner, der kun støttes nedenfra. Saadanne Kraner
maa være solidt befæstede til et Fundament af en saadan
Størrelse, at dets Vægt er tilstrækkelig til at hindre Kæntring.
Hvis Fundamentet staar i Grundvandet, f. Eks. hvis Kranen