Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
paa Vognen, og derpaa langs Vangerne hen til i Nærheden af
Stammen, hvor den atter gaar om en Skive, og endelig ned
til Tromlen. At Byrden derved ikke fremkalder nogen Be-
stræbelse til at flytte Vognen, ses let, og ligeledes, at den
Kraft, som behøves til Vognens Flytning, kun skal overvinde
Friktion og Bøjningsmodstand.
Skiverne paa Vognen kunne, som det er antydet i Fig. 356,
sidde løse paa selve Vognhjulsakslerne, eller de kunne sidde
paa hver sin særlige Aksel, som i Fig. 355, eller ved Siden af
hinanden paa en fælles Aksel, men løse, da de nemlig ikke
følges ad.
Apparatet til Vognens Bevægelse er ofte en Kjæde, som
er fæstet til Vognen, gaar om en Skive ved Vangernes yderste
Ende, derfra om en Skive ved Stammen og tilbage til Vognen,
hvor den anden Ende af Kjæden fæstes. Ved at dreje den
ene Skive, f. Eks. den nærmest Stammen, kjeres Vognen frem
og tilbage. Skiven kan drejes fra Gulvet ved et Sving, hvis
Aksel gaar op til Skiven og forbindes dermed ved koniske
Tandhjul (se Fig. 355), eller ogsaa kan Skivens Aksel for-
længes udenfor den ene Vange og forsynes med en stor Kjæde-
skive, hvorfra en Kjæde uden Ende hænger ned. Et Træk i
denne Kjæde vil da omdreje Skiven og derved bevæge Vognen.
En anden Maade er at lægge en Tandstang langs Vangerne
og lade et Tandhjul, hvis Aksel har Lejer paa Vognen, gribe
ind deri. Akslen maa naturligvis kunne drejes nedenfra; det
kan ske ved at forsyne den med en tilstrækkelig stor Kjæde-
skive med Knaster og nedhængende Kjæde uden Ende, lige-
som ovenfor omtalt, eller ogsaa som det er vist i Fig. 356.
Bevægelsen udgaar her fra et Sving, som sidder paa en lodret
Aksel, der ved koniske Hjul er forbundet med en vandret fir-
kantet Aksel langs den ene Vange. Denne Aksel bærer en
Skrue, som tages med ved Akslens Drejning men kan for-
skydes langs med den. Skruen griber i et Tandhjul, c, hvis
Aksel tillige bærer Hjulet, som indgriber i Tandstangen langs
Vangerne. For at Skruens Indgribning skal vedblive uagtet
Vognens Flytning har det nærmeste Vognstativ Arme, som
gribe om runde Steder paa Skruens Nav, og som tage den
med uden at hindre dens omdrejende Bevægelse. Denne
20