Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
305 paa Vognen, og derpaa langs Vangerne hen til i Nærheden af Stammen, hvor den atter gaar om en Skive, og endelig ned til Tromlen. At Byrden derved ikke fremkalder nogen Be- stræbelse til at flytte Vognen, ses let, og ligeledes, at den Kraft, som behøves til Vognens Flytning, kun skal overvinde Friktion og Bøjningsmodstand. Skiverne paa Vognen kunne, som det er antydet i Fig. 356, sidde løse paa selve Vognhjulsakslerne, eller de kunne sidde paa hver sin særlige Aksel, som i Fig. 355, eller ved Siden af hinanden paa en fælles Aksel, men løse, da de nemlig ikke følges ad. Apparatet til Vognens Bevægelse er ofte en Kjæde, som er fæstet til Vognen, gaar om en Skive ved Vangernes yderste Ende, derfra om en Skive ved Stammen og tilbage til Vognen, hvor den anden Ende af Kjæden fæstes. Ved at dreje den ene Skive, f. Eks. den nærmest Stammen, kjeres Vognen frem og tilbage. Skiven kan drejes fra Gulvet ved et Sving, hvis Aksel gaar op til Skiven og forbindes dermed ved koniske Tandhjul (se Fig. 355), eller ogsaa kan Skivens Aksel for- længes udenfor den ene Vange og forsynes med en stor Kjæde- skive, hvorfra en Kjæde uden Ende hænger ned. Et Træk i denne Kjæde vil da omdreje Skiven og derved bevæge Vognen. En anden Maade er at lægge en Tandstang langs Vangerne og lade et Tandhjul, hvis Aksel har Lejer paa Vognen, gribe ind deri. Akslen maa naturligvis kunne drejes nedenfra; det kan ske ved at forsyne den med en tilstrækkelig stor Kjæde- skive med Knaster og nedhængende Kjæde uden Ende, lige- som ovenfor omtalt, eller ogsaa som det er vist i Fig. 356. Bevægelsen udgaar her fra et Sving, som sidder paa en lodret Aksel, der ved koniske Hjul er forbundet med en vandret fir- kantet Aksel langs den ene Vange. Denne Aksel bærer en Skrue, som tages med ved Akslens Drejning men kan for- skydes langs med den. Skruen griber i et Tandhjul, c, hvis Aksel tillige bærer Hjulet, som indgriber i Tandstangen langs Vangerne. For at Skruens Indgribning skal vedblive uagtet Vognens Flytning har det nærmeste Vognstativ Arme, som gribe om runde Steder paa Skruens Nav, og som tage den med uden at hindre dens omdrejende Bevægelse. Denne 20