Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Stiveren sammentrykkes af S (og paavirkes af sin
Egenvægt). Stammen bøjes af de vandrette Komposanter
af Kræfterne Ra, Rb, U og S. Endvidere strækkes den af den
lodrette Komposant af U paa Stykket FC, trykkes af i?6’s
lodrette Komposant paa Stykket BF, og trykkes endelig af
Kjædespændingen og af Egenvægten.
Detailler. Disse Kraner bygges ofte af Træ.. Stammen
gjøres helst af et enkelt Stykke svært firkantet Tømmer og
forsynes med Tapper paa den i Fig. 40 viste Maade. Ud-
læggeren bestaar af 2 parallele Vanger i saa stor Afstand ind-
byrdes, at Kjæden kan gaa frit ned imellem dem. Stiveren
bestaar ligeledes af 2 parallele Stykker, et under hver af Ud-
læggernes Vanger.
Stykkernes Forbindelse maa være saa solid som mulig.
Udlæggerne kunne forbindes med Stammen som Fig. 352 viser.
A er Stammen, ß Udlæggerens Vanger.
Udlæggeren kan forbindes med Stiveren ved Forsats, og
Forbindelsen styrkes ved et Jernbeslag, eller den kan ske ved
Støbejerns Sko (Fig. 353). Stiveren kan forbindes med Stam-
men som Fig. 354 viser. Stiverens 2 Dele S, S, ere forbundne
med et Mellemstykke D, og derpaa som en Helhed forbundne
med Stammen. Stativerne E, hvori Spillets Aksler have deres
Lejer, og som iøvrigt kunne have højst forskjellig Form, sidde
dels paa Stiver og dels paa Stamme. Denne er derfor for-
synet med en Paaforing af Træ, F, som fæstes dertil ved For-
tanding, og hvis Flade kommer i Plan med Stiverens.
Lastens Transport frem og tilbage paa Vangerne sker, som
omtalt, ved at kjøre den Vogn, hvorfra Kjæden. hænger ned,
langs Skinner paa Vangernes Overflade. Maaden, hvorpaa
Vognen bevæges, er forskjellig, men i alle Tilfælde bør der
sørges for, at Lasten ikke hæves og sænkes ved Vognens Be-
vægelse, thi i saa Tilfælde vilde den have en Bestræbelse til
ved den fremkomne Kjædespænding at flytte Vognen i den ene
Retning, medens en Bevægelse i den modsatte Retning vilde
fordre meget stor Kraft. Fig. 355 viser, hvorledes det opnaaes.
Fra Enden af Udlæggeren udgaar Kjæden, hvorved Byrden
løftes; den gaar saa om en Skive paa Vognen, derfra ned om
en los Tridse, hvori Lasten hænger, op om en anden Skive