Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
304 Stiveren sammentrykkes af S (og paavirkes af sin Egenvægt). Stammen bøjes af de vandrette Komposanter af Kræfterne Ra, Rb, U og S. Endvidere strækkes den af den lodrette Komposant af U paa Stykket FC, trykkes af i?6’s lodrette Komposant paa Stykket BF, og trykkes endelig af Kjædespændingen og af Egenvægten. Detailler. Disse Kraner bygges ofte af Træ.. Stammen gjøres helst af et enkelt Stykke svært firkantet Tømmer og forsynes med Tapper paa den i Fig. 40 viste Maade. Ud- læggeren bestaar af 2 parallele Vanger i saa stor Afstand ind- byrdes, at Kjæden kan gaa frit ned imellem dem. Stiveren bestaar ligeledes af 2 parallele Stykker, et under hver af Ud- læggernes Vanger. Stykkernes Forbindelse maa være saa solid som mulig. Udlæggerne kunne forbindes med Stammen som Fig. 352 viser. A er Stammen, ß Udlæggerens Vanger. Udlæggeren kan forbindes med Stiveren ved Forsats, og Forbindelsen styrkes ved et Jernbeslag, eller den kan ske ved Støbejerns Sko (Fig. 353). Stiveren kan forbindes med Stam- men som Fig. 354 viser. Stiverens 2 Dele S, S, ere forbundne med et Mellemstykke D, og derpaa som en Helhed forbundne med Stammen. Stativerne E, hvori Spillets Aksler have deres Lejer, og som iøvrigt kunne have højst forskjellig Form, sidde dels paa Stiver og dels paa Stamme. Denne er derfor for- synet med en Paaforing af Træ, F, som fæstes dertil ved For- tanding, og hvis Flade kommer i Plan med Stiverens. Lastens Transport frem og tilbage paa Vangerne sker, som omtalt, ved at kjøre den Vogn, hvorfra Kjæden. hænger ned, langs Skinner paa Vangernes Overflade. Maaden, hvorpaa Vognen bevæges, er forskjellig, men i alle Tilfælde bør der sørges for, at Lasten ikke hæves og sænkes ved Vognens Be- vægelse, thi i saa Tilfælde vilde den have en Bestræbelse til ved den fremkomne Kjædespænding at flytte Vognen i den ene Retning, medens en Bevægelse i den modsatte Retning vilde fordre meget stor Kraft. Fig. 355 viser, hvorledes det opnaaes. Fra Enden af Udlæggeren udgaar Kjæden, hvorved Byrden løftes; den gaar saa om en Skive paa Vognen, derfra ned om en los Tridse, hvori Lasten hænger, op om en anden Skive