Maskinlære

307 staar ved en Kai, og Fundamentet gaar dybere ned end til Vandspejlet, maa der tages Hensyn til Opdriften. Disse Kraner kunne enten have Stammen faststaaende, medens de øvrige Dele af Kranen drejes, eller have drejelig Stamme. 1) Kraner med faststaaendg_Sjba,m m o. Stammen maa befæstes saa solidt i Fundamentet, at den kan betragtes som indspændt ved dettes Overflade. Det kan ske paa den i Fig. 357 viste Maade, idet der lægges en Støbejernsplade ovenpaa Fundamentet, befæstet dertil ved Ankerbolte samt forsynet med Ribber og med et stærkt Nav til at optage Stammen. Paa den faste Stamme kunne de bevægelige Dele af Kranen ophænges paa forskj ellig Maade. Navnlig kan enten hele det lodrette Tryk optages af en Tap i Stammens øverste Ende, eller ogsaa kan en Del af det lodrette Tryk overføres direkte til Fundamentet uden at gaa gjennem Stammen. Kraner, hvor hele det lodrette Tryk overføres til Stammens Top. Stammen er omgivet af et Støbejerns- stativ, der hviler paa en Tap ved D (Fig. 358) og støtter imod Stammen ved Halslejet C. Paa dette Stativ er anbragt Ud- lægger og Trækbaand samt Kjædetromle og Spil. Udlægger og Baand. I Punktet E virke de 2 Kræfter: Byrden P og Spændingen K i Kjædeparten EF. Disse Kræfter ere bekjendte, de sammensættes til en Resultant, og denne opløses i Komposanterne *S og T efter Udlægger og Træk- baand. Til P maa medregnes foruden den givne største Last ogsaa Vægten af Kjæde, Tridser, o. s. v. samt den halve Vægt af Udlægger og Baand. Trækbaandet beregnes efter Spændingen 71, som virker deri. Det vilde bøje sig ved sin egen Vægt, hvis det ikke af- stivedes mod Udlæggeren, hvilket imidlertid meget ofte gjores, og der kan saa bortsees fra Bøjningen ved Egenvægten. Er der 2 Trækbaand, begge projicerede i EiE, maa T op- løses efter deres Retninger. Udlæggeren sammentrykkes af Kraften S og beregnes derefter. Bestaar den af 2 opadtil konvergerende Stivere, op- løses <S efter deres Retninger. 20*