Maskinlære

308 Stammens Tryk i D og C. Da der skal være Lige- vægt mellem de 3 Kræfter 1) Vægten (P 4- Q) af største Last 4- den bevægelige Del af Kranen, virkende i det fælles Tyngde- punkt, samt 2) Reaktionerne ftx og 3) ft2, maa disse Kræfters Retninger skjære hinanden i ét Punkt, G. Dette er bestemt derved, at ftr kun kan være vandret, og nu findes let ftt og ft2 som de Kræfter, hvis Resultant er lig og modsat (å’-J-Q). ft2 kan altid opløses i en vandret Komposant = ftx, som giver Sidetryk paa Stammens Endetap, og en lodret Komposant lig og modsat (P-p Q)- Stammens Paavirkning. I D og C virke Kræfter lig og modsatte de Reaktioner, som Stammen i disse Punkter skal udvikle, Fig. 357. Stammen vil altsaa trykkes af (P-P Q) og bøjes af de 2 vandrette Kræfter ftx og — ftx med Angrebs- punkter i D og C. Befæstelsen i Fundamentpladens Nav maa kunne optage baade det lodrette Tryk (P + Q) og Stammens Egenvægt, og desuden maa den kunne.optage Momentet. Det lodrette Tryk kan optages af et Bryst, som hviler ovenpaa Pladen, og hvis Areal maa gjores saa stort, at det fremkomne Fladetryk kan taales af Materialet. Navet gjøres da cylindrisk og ska] op- tage Kraftparret (Ä15 —altsaa give 2 ligestore Reaktioner (2V, —A7), der kunne beregnes, naar blot Afstanden mellem deres Angrebspunkter kjendes. Denne Afstand, /z, er vel ikke ganske bestemt, men naar Navet formes, som paa Figuren, med en smal Anlægsflade foroven og forneden, kan man nøj- agtig nok regne h fra Midte til Midte af disse. Fladernes Brede, b, maa bestemmes efter Fladetrykket, der kan sættes N = , hvor D er Stammens Diameter. Udelades Brystet, og gjøres Navet konisk, skal det optage baade de lodrette og vandrette Kræfter. Man kan da som Fladetryk regne Summen TV af °e døn lodrette Kraft ensformig fordelt over Anlægs- fladernes vandrette Projektioner. Navet bor i alle Tilfælde gjores langt, for at Kræfterne TV ikke skulle blive for store. Boltene til Fundamentspladens Befæstelse kunne, lige- som Stammens Befæstelse i Navet, kun gjøres til Gjenstand