Maskinlære

309 for en omtrentlig Beregning, saameget mere, som deres Paa- virkning for en væsentlig Del hidrører fra den Kraft, hvormed de ere spændte ti], og den Vridning, de derved ere bievne ud- satte for. For at regne sikkert tages kun 4 Bolte i Betragt- ning, 2 paa hver Side af Udlæggerens Plan. De 2 af disse, A og B (Fig. 359), modsat Udlæggeren blive strakte, hver af en Kraft 8, og ved Linien CD gjennem de 2 andre tænkes Pladen understottet. Kaldes nu Vægten af Stamme + Fundaments- plade Afstanden fra (P+• Qfs Angrebspunkt til Centrum a og Afstanden A C = BD = 2Z, faaes: 2S.2Z+ Qxl = (P4- <?)(« —0 hvoraf S = ------------------............(lob) Pladen er ofte stjerneformig, med et Nav i Midten og en Arm med Ribbe ud til hver Bolt. Armene beregnes da som fastholdte ved Navet og paavirkede af Kraften S i Bolten. Mur fundament et skal som nævnt ved sin Vægt hindre Omkantring, og dette fordrer, at Fundamentet er saa sammen- hængende og saaledes forbundet med selve Kranen ved Hjælp af Ankerboltene, at det kan betragtes som udgjørende ét Stykke dermed. Der regnes derfor kun med en cylindrisk Murblok saa høj som fra Ankerboltenes Plader til Fundaments- pladen og med en saadan Diameter, at den naar et lille Stykke f. Eks. 0.25™ udenfor Ankerboltene. Kaldes Diametren D, Vægten F, faaes med samme Betegnelser som ovenfor, og idet der regnes for Omkantring om et Punkt i Omkredsen af Fundamentet, == (P+Ø)(a-|D) n 1 Da denne Værdi af F svarer til Omkantring, maa F for- eges. Riedler foreslaar at gjore Vægten = 2Ä’ä 2.5 F, hvor- efter saa Ankerboltenes Længde bestemmes. lovrigt kan man ved at opstille en vis Størrelse af Fundamentet bestemme Angrebspunktet for Resultanten af Kran Last + Fundament og derefter Størrelsen af Fladetrykket mellem Fundament og Underlag, hvoraf kan ses, om den valgte Størrelse af Funda- mentet er tilstrækkelig eller ej.