Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
310 Detailler. Udlægger og Baand. Udlæggeren er ofte af Træ; den kan dannes af en enkelt eller, ved store Kraner, af 2 opadtil konvergerende Stivere af rundt, firkantet, eller otte- kantet Tværsnit. Forneden befæstes de i et Støbejernshylster (Fig. 360), hvori de passe nøjagtigt med en Tap. De bar hvile imod Jernet baade ved b og ved a samtidig. Paa lignende Maade befæstes de foroven i det Støbejernsstykke, som inde- holder Leje for Kjædeskiven, og hvortil ogsaa Trækbaandene fæstes. løvrigt kan Udlæggeren ogsaa gjwes af Jern, dels Støbejern f. Eks. med korsformigt Tværsnit, dels Smedejern, og i saa Fald hyppigt som et af tynde Plader sammennittet Rør, hvis Diameter er størst paa Midten og aftagende henimod Enderne, hvor det slutter sig til støbte Endestykker. Baandene afstives helst imod Udlæggeren, f. Eks. ved Smedejernsstænger, som ved Skruer spændes fast om Baandet, der saaledes kan beholde sin cylindriske Form. De samme Stænger, som afstive Baandene, kunne ogsaa bruges til at bære Lederuller for Kjæden. Stammen er i Reglen af Stebejern, hul og (øvrigt beregnet efter de virkende Kræfter, som dels ere bøjende, dels sammen- trykkende. Fundamentpladens Nav maa være langt, ikke mindre end 2 Gange Stammens Tykkelse; noget konisk, stærkt, og forsynet med paastøbte Ribber. Stammen bør være af for- trinligt Materiale og støbt staaende i Masse- eller Lerform. Materialspændingen kan i saa Fald regnes = 400 Kgr. pr. cjcm. Undertiden bruges ogsaa Stammer af Smedejern eller af Staal- støbegods, og i saa Tilfælde kaji der regnes 800 Kgr. pr. Tappen foroven paa Stammen og det tilhørende Leje kan indrettes noget forskjelligt. Der kan enten sættes en Tap paa Stammen, og et omvendt Leje paa Stativet, som det nærmest er tænkt ved Fig. 357 og 358, eller der kan sættes et Leje paa Stammen og en Tap paa Stativet, hvilende deri. Stammens Kjærneaabning lukkes da bedst med en indpasset Prop for fuldstændig at understøtte Bunden af Lejet (Fig. 361). Herved opnaaes, at Smørelsen bedre holder sig om Tappen, men samtidig bliver rigtignok det Tværstykke mellem Side- stativerne, som bærer Tappen, anstrængt stærkere til Vrid-