Maskinlære

311 ning (ved ,R2’s vandrette Komposant), medens Bøjningen er ens i begge Tilfælde nemlig = P 4- Q. Halslejet ved C dannes ved nogenlunde store Kraner af Ruller for at formindske Modstanden mod Kranens Drejning. Der kan f. Eks. anbringes 2 Ruller, som løbe mod en cylindrisk afdrejet Del af Stammen, og som have deres Lejer i den drejelige Del af Kranen sædvanlig i et Stykke, som tillige tjener til at forbinde Sidestativerne forneden og til at bære Udlæggeren. Sidestativerne dannes af 2 plane Støbejernsstykker, styrkede ved Ribber, forsynede med udsparede Huller, hvor det kan lade sig gjore, og iøvrigt af en saadan Form, at de kunne optage Tapperne for Spillet, Trækbaandene, o. s. v. Som alle- rede nævnt forbindes de med Tværstykker foroven ved Tappen D og forneden ved Halslejet C. Man bruger ogsaa at sætte Spillet paa Udlæggeren (Fig. 362) og i saa Fald sættes der istedetfor Sidestativerne kun Trækbaand mellem Tværstykkerne ved D og C. Tromlen og Hjuludvekslingerne indrettes som sæd- vanligt. Ved store Kraner bør Udvekslingsforholdet kunne for- andres, saa at en mindre Byrde kan loftes hurtigere end en stor. Bremse og Spærhjul bør findes. Kranens Svingning om sin Akse kan ved smaa Kraner ske simpelt hen ved at trække i et Tov i Udlæggeren eller i Byrden selv, men ved store Kraner fordres en særlig Mekanisme. Der lægges da gjeune en Tandkrands paa Funda- mentspladen, og heri griber et Drev, hvis Aksel har sine Lejer paa den bevægelige Del af Kranen. Svingningen foregaar da ved at dreje dette Drevs Aksel, og det kan atter ske ved Tandhjulsindgribninger, alt efter den til Svingningen fornødne Kraft. Modstanden, der skal overvindes, er selvfølgelig kun Friktionen. Haandsvinget, hvorpaa der virkes, sættes i Reglen bagtil (modsat Byrden), for ikke at være ivejen for Ophejs- ningen. Ved større Kraner forsynes det bevægelige Kranlegeme med en Plade, hvorpaa Folkene staa baade under Ophejsning og under Kranens Drejning, saaledes at de folge med, naar Kranen drejes.