Maskinlære

312 En særegen Modifikation af disse Kraner er Fairbairn’s Kran Fig. 363. Ved denne er Udlægger og Trækbaand er- stattede af en krum, rørformig Smedejerns Bjælke, dannet ved Sammennitning af Plader og Vinkeljern. Kjæden føres ned indeni dette Rør over Lederuller, anbragte deri. Den øvrige Del af Kranen, Spillet, Stammen o. s. v. er som ovenfor om- talt. Den ovennævnte Mekanisme til Kranens Svingning om sin Akse er vist i Forbindelse med denne Kran paa Fig. 363. K er Tandkrandsen, der ligger fast paa Fundamentet, d er det deri indgribende Drev (indvendig Indgribning), hvis Aksel har sine Lejer paa den bevægelige Del af Kranen og drejes ved de antydede koniske Hjul og Haandsvinget h2. Den krumme Bjælkes Paavirkning findes let ved Snitmethoden. Er mn et vilkaarligt Snit, sammensættes Kræfterne paa det afskaarne Stykke, nemlig 1) Vægten af Lasten og Stykkets Egen- vægt, samt 2) Kjædespændingen k i den overskaarne Part, til en Resultant r, som føres ned til Snittets Plan og opløses i en Kraft r, vinkelret derpaa og en anden r2 liggende i Snittets Plan. Den første Kraft giver dels Sammentrykning af Snittet, dels Bøjning med Moment r}a, hvor a er Angrebs- punktets Afstand fra Snittets Tyngdepunkt. Den anden Kraft, r2, giver Forskydning. Herefter kunne Snittets Dimensioner bestemmes. Formen af den krumme Bjælke gjores forskjellig. Den gives enten, som paa Figuren, en temmelig brat Bøjning lidt ovenfor Stammens Top, eller den krummes jevnt paa hele Længden, f. Eks. efter en Cirkelbue, hvorved der bliver mere Plads for Byrder af stort Volumen. Kraner^ ved hvilke en Del af Trykket overfores, direkte til Fundamentet. Stammen er faststaaende. Den bevægelige Del af Kranen hviler dels paa en Tap ved D (Fig. 364) og dels paa en eller flere koniske Ruller, som have deres Aksler fæstede i det drejelige Stativ, og som støtte mod en Kegleflade, der ligger paa Fundamentet, koncentrisk med Stam- men. Keglefladen udøver en Reaktion mod Rullen eller Rullerne vinkelret paa Frembringerne, og denne Reaktion kan opløses i en vandret og en lodret Kraft, hvilken sidste vil tjene til at formindske Trykket i D.