Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
313
Paavirkningen varierer med Keglefladens Form. Jo større
den faste Kegles Topvinkel er, desto større Part af det lodrette
Tryk vil den optage, og desto mindre bliver Vertikaltrykket i 1).
Det kunde da hændes, at dette Tryk blev negativt,
o: at der var en Bestræbelse til at løfte Kranen op af Tappen
og altsaa omvælte den. Betingelserne, hvorunder denne Fare
fremkommer, maa derfor undersøges.
Trykkene i D og C findes ved at betragte den dreje-
lige Del af Kranen som fri, kun paavirket af 1) (P-}-()) i det
fælles Tyngdepunkt, 2) Rx i C -L Keglefrembringerne, og 3) R2
i D. Disse 3 Kræfter maa skjære hinanden i ét Punkt G,
hvorved jR2’s Retning bestemmes, og Værdierne af Rr og R2
lindes som sædvanligt.
Man ser, at naar G falder lavere end D, vil R2 faa Ret-
ning opad, o: Stammen skal foruden et vandret Tryk, som
altid haves, tillige give et lodret Tryk opefter. Da dette er
muligt, er Kranen stabil i dette Tilfælde.
Falder G højere end D, f. Eks. i G', faaer R2 Ret-
ningen skraat nedad, der forlanges altsaa, at Stammen i D
skal udøve et Træk nedad paa den bevægelige Del, men dette
er med de brugelige Konstruktioner umuligt, Kranen vil følgelig
ikke være stabil i dette Tilfælde.
Punktet G kan af 2 Grunde komme højt, nemlig 1) ved
at der gives Keglen stor Topvinkel, og 2) ved at Lasten for-
øges, hvilket bringer det fælles Tyngdepunkt til at fjerne sig
fra Stammen, hvorved G glider opad CG.
En Kran af denne Slags kan altsaa være stabil for smaa
Byrder og blive instabil for store.
Reglen ved disse Kraner bliver da den: Keglens Top-
vinkel maa være saa lille, at Punktet G, selv ved
største Last, ligger lavere end I).
Herved er Retningen af Rullens Akse bestemt. Vil man
imidlertid af andre Grunde give Rullen en bestemt Stilling,
f. Eks. med sin Plan efter Udlæggerens Retning, saa maa
Kranen sikres ved en tredie Understøtning, f. Eks. ved et
Halsleje om Stammen. Der faaes da 3 Reaktioner, Rx, R2
og Rä, mellem hvilke der vilkaarlig kan opstilles en Betingelse
f. Eks. den, at R2 skal være vandret. De to eneste lodrette