Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
313 Paavirkningen varierer med Keglefladens Form. Jo større den faste Kegles Topvinkel er, desto større Part af det lodrette Tryk vil den optage, og desto mindre bliver Vertikaltrykket i 1). Det kunde da hændes, at dette Tryk blev negativt, o: at der var en Bestræbelse til at løfte Kranen op af Tappen og altsaa omvælte den. Betingelserne, hvorunder denne Fare fremkommer, maa derfor undersøges. Trykkene i D og C findes ved at betragte den dreje- lige Del af Kranen som fri, kun paavirket af 1) (P-}-()) i det fælles Tyngdepunkt, 2) Rx i C -L Keglefrembringerne, og 3) R2 i D. Disse 3 Kræfter maa skjære hinanden i ét Punkt G, hvorved jR2’s Retning bestemmes, og Værdierne af Rr og R2 lindes som sædvanligt. Man ser, at naar G falder lavere end D, vil R2 faa Ret- ning opad, o: Stammen skal foruden et vandret Tryk, som altid haves, tillige give et lodret Tryk opefter. Da dette er muligt, er Kranen stabil i dette Tilfælde. Falder G højere end D, f. Eks. i G', faaer R2 Ret- ningen skraat nedad, der forlanges altsaa, at Stammen i D skal udøve et Træk nedad paa den bevægelige Del, men dette er med de brugelige Konstruktioner umuligt, Kranen vil følgelig ikke være stabil i dette Tilfælde. Punktet G kan af 2 Grunde komme højt, nemlig 1) ved at der gives Keglen stor Topvinkel, og 2) ved at Lasten for- øges, hvilket bringer det fælles Tyngdepunkt til at fjerne sig fra Stammen, hvorved G glider opad CG. En Kran af denne Slags kan altsaa være stabil for smaa Byrder og blive instabil for store. Reglen ved disse Kraner bliver da den: Keglens Top- vinkel maa være saa lille, at Punktet G, selv ved største Last, ligger lavere end I). Herved er Retningen af Rullens Akse bestemt. Vil man imidlertid af andre Grunde give Rullen en bestemt Stilling, f. Eks. med sin Plan efter Udlæggerens Retning, saa maa Kranen sikres ved en tredie Understøtning, f. Eks. ved et Halsleje om Stammen. Der faaes da 3 Reaktioner, Rx, R2 og Rä, mellem hvilke der vilkaarlig kan opstilles en Betingelse f. Eks. den, at R2 skal være vandret. De to eneste lodrette