Maskinlære

Kræfter blive da (P+0 og’ den lodrette Komposant af Rt, disse maa da være ligestore og modsatte, hvorved selve Rt og derefter de andre Reaktioner let bestemmes. Friktionen er her ladet ude af Betragtning. Den virker til Gunst for Stabiliteten, idet Rt kan danne en Vinkel = Friktionsvinkelen med Normalen til Frembringerne, hvorved G bringes længere ned. For Sikkerheds Skyld bør dog intet Hensyn tages hertil; Fordelen derved er desuden kun ringe. Med Hensyn til Detailler gjælde her væsentlig de samme Regler, som for de øvrige Kraner. 2) Kraner med bevægelig Stamme. AD er Stammen (Fig. 365), hvis nederste Del AB staaer i en Brønd i Funda- mentet; den støttes af et Sporleje i A og af et Halsleje i B. Endvidere bærer den Udlægger og Trækbaand samt Tromle og Spil, hvis Tapper hvile i Lejer paa Sidestativer, fast for- bundne med Stammen. Udlægger og B a a n d paavirkes ligesom ved de alt om- talte Kraner. Stammen paavirkes af Kræfterne S og T fra Udlægger og Trækbaand og desuden af Kjædespændingen og Reaktionerne fra Lejerne A og B. For at finde disse betragtes Stammen med alle derpaa siddende Dele, Byrden indbefattet, som paa- virket af ikkun 3 Kræfter, nemlig 1) Vægten (P + Q) i det fælles Tyngdepunkt, 2) Halslejets vandrette Reaktion Rx i B, og 3) Sporlejets JReaktion R2 i A. Disse 3 Kræfter maa have et fælles Skjæringspunkt G, bestemt ved og R^ derved findes Retningen af R2 og begge Reaktioners Størrelse. Maaden, hvorpaa Kræfterne S og T samt Kjædespændingen overføres til Stammen, beror tildels paa Befæstelsesmaaden. Aim. vil det averste Stykke af Stammen, DB, strækkes, det øvrige Stykke sammentrykkes. Hertil kommer saa tillige bojende Kræfter. Ogsaa til denne Slags Kraner kan det først af Fairbairn benyttede Princip, at danne Udlæggeren som et krummet Rør, benyttes. Stamme og Udlægger gjores da i ét (Fig. 366), idet det krumme Bør fortsætter sig ned i Fundamentet til det der staaende Sporleje.